Gærum er beliggende meget naturskønt med kuperet terræn til alle sider – 6 km sydvest for Frederikshavns bygrænse langs Brønderslevvej. Der er udmærkede busforbindelser i byen, samt cykelsti mellem Gærum og Frederikshavn. Gærum har omkring 800 indbyggere + det omkring-liggende opland. Der er omkring 230 børn i alderen 0-15 år.
Gærum er en levende landsby med mange aktiviteter for alle aldre. Der er etrigt forenings- og forsamlingsliv. Byen har skole, idrætsanlæg og integreret institution med børnehave og fritidstilbud. Der er dagligvarebutik med post-, bank- og apoteksfunktion samt bogbus, kirke og selskabslokaler. Der er flere mindre og mellemstorevirksomheder i byen. I byen er der såvel eje- som lejeboliger.
Der er flere typer byggegrunde til salg, alle er beliggende meget naturskønt.
Gærum er den rummelige landsby, hvor der både er mulighed for at være sig selv og/eller deltage i de mange forskellige aktiviteter og tilbud. Der er et stort borger-engagement i byen, hvilket medfører at byen er under løbende udvikling, så den lever op til nutidens behov. Rigtig mange borgere deltager i frivilligt arbejde til gavn for helheden.
Der er en del traditioner i byen, bl.a. Spis-sammen-arrangementet som afholdespå skolen, hvert år i februar, Sct. Hans aften der afholdes ved spejderhytten, Torvedagen der afholdes i september på brugstorvet, den årlige spejderfest i maj/juni, den årlige sommerfest, som afholdes af idrætsforeningen i juni, pigefrokost i foråret og herrefrokost i efteråret samt det årlige borgermøde, der fortrinsvis afholdes i foråret.
Takket være byens arbejdsgrupper har Gærum i 2008/2009 gennemført et stort projekt der består af 4 beskrevne naturruter samt en stor samlingsplads – Tumlepladsen - med madpakkehytte og naturlegeplads. Projektet medvirker til at styke fællesskabet mellem generationer. Endvidere har en arbejdsgruppe sørget for, at der nu er plantet blomster ogsamlet affald m.v.
I slutningen af 2009 samles endnu en arbejdsgruppe for at drøfte og realisere mulighederne for mere kunst og kultur i byen. Endvidere arbejdes der med trafiksikkerhed bl.a. vha cykelsti mod vest.
Der er gode muligheder for etablering af mindre virksomheder og butikker i byen.
Gærum har egen hjemmeside www.gaerum.dk
Til top