Der har længe været et ønske om, at Frederikshavn Kommune etablerer et frivilligcenter, der kan servicere hele Frederikshavn Kommunes frivillige og foreninger, der udfører frivilligt socialt arbejde.
Det er nu blevet muligt at etablere et nyt frivilligcenter, idet Socialministeriet har bevilget puljemidler til selve planlægningen af et nyt frivilligcenter. Målet er, at frivilligcentret skal kunne servicere alle frivillige foreninger i kommunen.Et frivilligcenter kan ikke være kommunalt, men Frederikshavn Kommune må gerne støtte op om etableringen og tage sig af en række praktiske opgaver. Etableringen af frivilligcenteret er derimod afhængig af de frivilliges indsats. For at få det bredest mulige afsæt har kommunen inviteret alle, der udfører frivilligt socialt arbejde, til informationsmøde om etableringen af det nye frivilligcenter.
Ca. 45 personer detog i informationsmødet den den 23. september, hvor deltagerne repræsenterende 20-25 forskellige foreninger i kommunen.
Der var stor opbakning til idéen om at etablere et frivilligcenter, og der blev nedsat en projektgruppe bestående af 8 repræsentanter fra de frivillige foreninger. Projektgruppen er sammensat, så den sikrer en bred repræsentation i forhold til: geografi, forskellige foreningsområder og køn. Klk her for at se, hvem der er med i projektgruppen.
Til top
Kontakt socialplanlægger Ann Liljenberg for at få mere at vide om projektet. Ann Liljenberg: anli@frederikshavn.dk