Behandling af sygdomme kan normalt foregå ad to veje:

Man kan behandle sygdommen, når den er opstået, med en terapi. Denne kan være rettet mod sygdommens årsag og kaldes da for kausal, eller mod symptomerne og er i så fald symptomatisk.
Man kan også forsøge at forhindre sygdommen i at opstå ved at forebygge den. Det hedder profylakse og har i de senere år fået stor betydning, både for den enkelte og for samfundet.

En vigtig forudsætning for forebyggelse er naturligvis, at man kender sygdommens årsag og det normale forløb af sygdommen. For tandsygdommenes vedkommende ved man, at bakterier er involveret i både caries ("huller i tænderne") og parodontose ("de løse tænders sygdom"). Kan man derfor fjerne eller reducere bakteriernes antal i mundhulen, vil det have en gunstig virkning på udvikling af disse folkesygdomme, som koster det danske samfund flere milliarder kroner om året.

En væsentlig del af tandlægens og tandplejerens tid går med at udøve forebyggende behandling.

Metoder til forebyggelse af tandsygdomme

1. Information til patienten
Folk skal have en forståelse af, hvad der giver dem huller og tandkødsbetændelse. De skal vide, at der i munden sidder milliarder af bakterier, som er i stand til at nedbryde kulhydrater i kosten, hvorved der opstår en syre, som kan opløse tandemaljen og derved danne et hul. De skal også vide, at andre bakterier på tænderne danner belægninger (plak). Fra disse bakterier udgår der giftstoffer (toksiner) og enzymer, som kan nedbryde rodhindefibrene, hvorved der dannes lommer omkring tænderne. Når tilstrækkeligt mange fibre er væk, begynder tænderne at gå løse, og så har man parodontose. Det er derfor vigtigt at fjerne bakterierne ved regelmæssig tandbørstning, brug af tandstikkere og tandtråd samt at undgå visse kulhydrater i kost og slik. Uden disse kulhydrater kan bakterierne nemlig ikke danne syre. Mødre til spædbørn får information om god kosthold til deres barn.

Det er en god ting at anvende tegninger og plancher, når disse faktorer skal gennemgås. Der findes i dag mange gode brochurer, som i et let forståeligt sprog forklarer omkring disse ting.

2. Instruktion af patienten
Det er vigtigt, at man med et spejl viser patienten, hvor plakken sidder på tænderne, eventuelt kan den farves, så den bliver lettere at se. Man skal også vise patienten, hvordan tænderne børstes korrekt. På mange klinikker har man små modeller af tandsættet, hvorpå tandbørstning, brug af tandstikkere og tandtråd eller de små interdentalbørster ("flaskerensere") kan demonstreres. Tandplejere er specielt uddannede til at foretage instruktion. Sygesikringen giver tilskud til instruktion i god mundhygiejne. På skolerne lærer børnene allerede som små, hvorledes korrekt tandbørstning bedst foretages.

3. Tandrensning
Tænderne skal renses med jævne mellemrum. De bløde bakteriebelægninger kan blive hårde af tandsten. Tandsten, som er kalcium- og fosfatsalte, udfældes fra spyttet, som er overmættet med disse salte. Det er derfor tandstenen især sidder bagpå undermundsfortænderne og på udsiden af de bageste øverste kindtænder, hvor spytkirtlerne har deres udløb i mundhulen. Nogle mennesker danner meget tandsten hurtigt; de skal derfor have renset tænder hyppigere end andre. De fleste kan klare sig med en grundig tandrensning og afpudsning af tænder ca. hvert halve år. Både tandlæger og tandplejere renser tænder.

4. Fluorbehandling af tænderne
Fluor, eller måske mere korrekt, fluorider, forbinder sig med emaljeoverfladen og gør tænderne mere syrebestandige. Fluor er også godt mod følsomme tandhalse. Hertil bruges 2% natriumfluorid (NaF), som tandlægen pensler på tænderne. Tidligere brugte man at lade skolebørnene skylle med en 0,2% NaF-opløsning, men i det lange løb var det for besværligt og for kostbart, hvorfor man har stoppet det i dag.

Bedst er den daglige fluordosis, som vi får, når vi børster tænder med en fluorid-holdig tandpasta.

De fleste indeholder 0,1% NaF = 1.000 p.p.m.. Til børn kan man få en svagere koncentration med kun 0,05% NaF = 500 p.p.m.. Døjer man med følsomme tandhalse, kan det være en fordel at købe en tandpasta med 0,15% NaF = 1.500 p.p.m., som er den stærkeste fluoridkoncentration, som må sælges i Danmark. Der er normalt ingen risiko ved at bruge fluorid-holdig tandpasta, hvis man holder sig til fabrikantens rekommandationer

5. Lakering af tyggeflader
Det foretages en gang imellem hos børn, som har naturlige dybe furer i tændernes tyggeflader. Ved at lukke furerne med en fluorholdig lak, forhindres bakterierne i at få adgang. Lakeringen skal kontrolleres med jævne mellemrum.

6. Spis mindre slik eller spis slik under kontrollerede betingelser.
Konstant indtagelse af slik, søde drikke, kiks, kager eller andre søde ting giver et vedvarende lavt pH på tændernes overflade på grund af bakteriernes syreproduktion, og det vil hos de fleste hurtigt føre til huller. Man kan ikke forbyde børn at spise slik, men kan de lære at begrænse indtagelse af slik og søde sager til få gange i ugens løb, og derefter børste tænder, herved reduceres risikoen betydeligt. Nogle former for slik fås med sødemidler i stedet for sukker. Det kan reducere syredannelsen foruden at nedsætte kalorietallet. En af de slemme varer er CocaCola, som foruden at indeholde meget sukker (ca. 12 sukkerknalde sv. t, en flaske med 25 cl). Desuden er CocaCola gjort sur ved tilsætning af fosforsyre, således at syrepåvirkningen af tænderne forstærkes. Også indtagelse af mange citrusfrugter (citroner, appelsiner, grapefrugter) kan øge syrepåvirkningen af tænderne.

7. Sukkerfrit tyggegummi
Tygning flere gange dagligt af et stykke sukkerfrit tyggegummi er ikke nogen dårlig idé. Produktionen af spyt øges, og den mekaniske bearbejdning af tyggegummiet mellem tænderne er med til at holde dem rene. Man kan endda købe fluoridholdigt tyggegummi på apoteket i håndkøb, hvis man har stor tilbøjelighed til at få huller i tænderne.

8. Regelmæssig kontrol hos tandlægen eller tandplejeren
Sidst men ikke mindst er det vigtigt med de regelmæssige besøg hos tandlægen eller tandplejeren. Selvom man ikke synes, at der er noget galt med tænderne, kan der alligevel godt være et hul eller en tandkødsbetændelse under opsejling. Og det er altså billigere, bedre og nemmere at tage det, mens det er lille, i stedet for at vente til problemerne med garanti kommer.