Sådan vil denne side se ud, når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Hop til indhold
Tilbage til menuen

Syreskader


Syreskader – ”syreerosioner”
Syreskader også kaldet "syreerosioner”, på tænder hos unge mennesker er i dag et stort problem.
Hver 6. teenager i en stor dansk by har problemet. I Amerika regner man med at problemet er endnu større. Hos de ramte er større eller mindre områder af tandsubstansen simpelthen ætset væk, så der er blevet mindre af tænderne. Og det på trods af at tandemalje er kroppens hårdeste substans.

Hvordan ser det ud?
Erosioner er svære at se. Kun sjældent bliver det så slemt som på billedet. Men det kommer til at gøre ondt, når emaljen er blevet tynd. Hvorfor?

2 årsager er vigtige
De fleste børn og unge drikker store mængder syrlige læskedrikke. Mange går og smådrikker hele tiden dagen igennem.

En del unge lider af spiseforstyrrelser med sure opkastninger.

Hvad sker der?
Juice, cola, sodavand og frugtsaft indeholder syre. Når man drikker juice og sodavand ætser syren på tænderne.
Surhed måles i pH. En pH, der er mindre end 5,5 er farlig for tænderne, fordi mineralerne i tandemaljen opløses.

Her kan du se pH for nogle almindelige drikkevarer:

  • Cola 2,5
  • Energidrik 2,5
  • Cola Light 3,0
  • Sodavand 3,2
  • Appelsinjuice 3,7
  • Danskvand med citrus 4,1
  • Kærnemælk 5,5
  • Mathilde café 6,4
  • Cocio cacaomælk 6,5
  • Mælk 6,7
  • Mathilde cacaoskummetmælk 6,8
  • Vand 7,2
  • Danskvand uden citrus 7,5

Jo lavere ph-værdi, jo mere syre og jo større risiko for ætsninger.
Når man drikker fx. noget cola, stiger syremængden i munden kraftigt. Når colaen er sunket, går spyttet i gang med at neutralisere syren, og efter ca. ½ time er mundens ph-værdi tæt på det neutrale igen uden fare for ætsninger.

Men går man og smådrikker hele tiden, kan spyttet ikke følge med. Der er hele tiden syre i munden, og risiko for ætsning af tænderne er stor.

Hvis man lider af spiseforstyrrelser kaster man ofte meget op. Opkast indeholder meget mavesyre. Så stiger mundens syremængde også kraftigt , og kan spyttet ikke nå at neutralisere inden næste opkast, er der også meget stor risko for ætsning.

Store syreskader på tænderne pga. hyppigt sodavandsdrikkeri

Gode råd for at undgå syreskader

  • Drik vand, mælk, kaffe og te, når du vil have noget at drikke mellem måltiderne.
  • Drik kun sjældent sodavand og saft og drik kun sodavand, saft og juice til måltider.
  • Det er bedre at slutte måltidet med ost end frugt, da osten neutraliserer syren.
  • Drik sodavand, saft og juice i store mundfulde og gerne med sugerør, så du ikke får skyllet syren rundt i hele munden.
  • Gå ikke og smådrik sodavand og cola i mange små slurke i løbet af dagen - det er rent syrebad for tænderne.
  • Undgå at børste tænder lige efter du har spist eller drukket noget surt, eller har kastet op.Skyl i stedet munden med vand. Tænderne skal børstes på et senere tidspunkt.

Kilde: www.denkommunaletandpleje.dk

Klik her og se "erosionsbrev" som vi sender ud til forældre, hvis børn har fået konstateret syreskader (154.62kb)

Til top

Informationsboks



Klik her og se "erosionsbrev" som vi sender ud til forældre, hvis børn har fået konstateret syreskader:
Erosionsbrev