Tandregulering kaldes også for ortodonti. Det betyder egentligt at "sætte tænderne ret". Det er en behandling, hvor man retter skæve tænder eller uens kæber, så resultatet bliver et normalt bid.

Tandregulering foretages på børn, unge og midaldrende. De fleste behandlinger foretages af specialtandlæger i ortodonti (ortodontister), dvs. tandlæger, som har fået en tre-årig specialistuddannelse i faget. Enkle behandlinger kan dog sagtens udføres af "almindelige" tandlæger.

Årsager til skæve tænder
Skæve tænder hedder i fagsproget malocclusio. Årsagerne hertil kan være mange, fx:

• genetisk, dvs. arveligt
• manglende anlæg af tænder eller for mange tænder
• for store tænder eller for små kæber
• misdannede tænder
• svulster eller andre sygelige processer i kæberne
• ulykker med påvirkning af kæbeknogle eller tandanlæg
• sutteuvaner eller unormale bidvaner
• udelukkende vejrtrækning gennem munden, hvis næsen er stoppet

Mange tilfælde observeres allerede i barnealderen, hvor det er mælketænderne, som er skæve, fx som et krydsbid eller et åbent bid fortil ("suttebid"). De fleste tilfælde af skæve mælketænder vil korrigere sig selv med alderen. Andre tilfælde opstår i "blandingstandsættet", dvs. i den periode i livet – typisk 6-13 år – hvor der både findes mælketænder og blivende tænder i munden. Endeligt kan skæve tænder opstå i voksenalderen, hvor især fortænderne kan begynde at vandre pga. parodontose og slid eller tab af de bageste tænder; det medfører ofte "strittænder" fortil.

Diagnose af skæve tænder
De fleste er udmærket godt klar over situationen, hvis tænderne er skæve eller kæberne er uens. Det kan direkte ses. I mange tilfælde kan der opstå symptomer som hovedpine pga. muskel-spændinger, læsp i talen, kindbidning eller dårlig tyggeevne. Det medfører, at patienten henvises til eller henvender sig selv til specialtandlæge. I børnetandplejen holder man løbende et vågent øje med tænderne og kan gribe ind, hvis det bliver nødvendigt. Omkring hvert fjerde barn får rettet tænderne, mens de går i skole.

Specialtandlægen vil fremstille præcise kopier af tandbuerne i gipsmodeller og tage røntgen-billeder af kæber og undertiden af kraniet for at kunne definere vækstmønstret i kæberne. Det er nemlig sådan, at kæberne vokser på bestemt tidspunkter af barnets alder, typisk 7-8 års og 12-13 års alderen. En ortodontisk behandling vil derfor have størst effekt, hvis den foretages på disse tidspunkter. Mange gange vil ortodontisten også tage farvefotos af tænder, kæber og ansigt.

Alle disse oplysninger kan i øvrigt lægges ind på computeren, som så kan hjælpe med at stille den rigtige diagnose og forudsige vækstmønstret hos det bestemte barn.

Selvom et barn har nogle skæve tænder, er det ikke alle børn, som i børnetandplejen tilbydes behandling, da man har visse minimumskrav at holde sig til. Det kan betyde, at forældre til et barn med en mindre grad af skæve tænder selv må søge behandling til deres barn i privat praksis og selv betale for behandlingen.

Behandling af skæve tænder
Tidligere anvendte man mest "aftageligt apparatur", dvs. akrylplader med små bøjler og fjedre, som kunne påvirke tænderne og skubbe dem i den rigtige retning. En plade kan tages ud og gøres ren.

I dag anvender man mere "fast apparatur", dvs. bøjler, som sættes fast på tænderne. De fastgøres i små holdere af metal eller klar plastik ("brackets"), som limes på tandoverfladen. Hvis man som voksen er ked at vise sin bøjle på forsiden af tænderne, kan den faktisk godt anbringes på indsiden af tænderne. Tungen vænner sig til placeringen i løbet af kort tid.

Sommetider skal tandregulering forudgås af små kirurgiske indgreb i lokalbedøvelse. Det kan dreje sig om tandudtrækninger, hvis der er for lidt plads i tandbuen. Nogle tænder, især hjørnetanden i overkæben, bliver fanget i kæben, fordi den kommer lidt senere end de andre. Skal en sådan tand bruges, skal den først frilægges kirurgisk og trækkes på plads i tandbuen. Det kan også være, at specialtandlægen anbefaler, at visdomstænderne skal fjernes, hvis der skal skabes mere plads.

Til børn har man specielle plastklodser ("aktivatorer"), som styrer kæbevæksten. De kan tages ud og gøres rene eller justeres. Skal overtænderne flyttes bagud, anvendes undertiden et "nakketræk". Det er et apparatur som via bændler og elastikker har fat i den faste bøjle i munden.

Hvis kæberne er meget uens i forhold til hinanden, tilbyder man undertiden en operation i overkæbe eller underkæbe eller begge kæber på samme tid. Det kaldes for et "ortognatkirurgisk" indgreb og foregår på hospitalet i narkose. Ofte skal der en tandregulering til, både før og efter det kirurgiske indgreb. Herved kan man rette overbid og underbid eller kæber, som er skæve til siden.

En sådan omfattende behandling vil være gratis for patienten, idet det offentlige betaler for hele behandlingen, også tandregulering i privatpraksis.

Når en ortodontisk behandling er færdig, skal resultatet fastholdes. Der gøres med en såkaldt "retainer", som ofte er en passiv bue, som limes fast på bagsiden af tænderne. Den skal sidde der i et år eller to for at forhindre, at tænderne begynder at vandre igen. Man kan også anvende forskellige former for aftagelige skinner eller plader til "retention".

Voksenortodonti
Mange voksne får rettet tænder af forskellige årsager. De kan være kede af deres udseende, de kan ikke tygge maden, eller døjer med hovedpine eller andre funktionsforstyrrelser i tyggeorganet. I princippet kan man rette tænder hele livet igennem.
En sådan behandling vil hyppigst foregå hos privatpraktiserende specialtandlæger, hvor man som patient selv skal betale for behandlingen. I en sådan behandling kan også indgå større rekonstruktioner som kroner, broer, nye proteser eller implantatbehandling.