Sådan vil denne side se ud, når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Hop til indhold
Tilbage til menuen

Røde Kors Børnehave

Børnehaven er beliggende i Frederikshavn, tæt på Hørkær og med mange udflugtsmuligheder.

Børnehaven er en selvejende institution, som startede 1/10-65. Vi har driftsoverenskomst med Frederikshavn Kommune.
Børnehaven er indrettet i en gulstensbygning, som er lejet af Frederikshavn boligforening.

Børnehaven har et allrum og 2 stuer med hver 3 små rum.
Stuerne hedder Mariehønsene og Solsikkerne.
Bygningen har løbende gennemgået renovering med nye badeværelser, køkken m.m..

Legepladsen er indrettet med mange varierede legemuligheder. Der er cykelbane, fodboldbane, sandkasse og klatretræer. Små og store buske danner kroge og huler.
Vi har også rutsjebane, legehus, gynger, balance bom og en dejlig bålplads.

Hverdagen i børnehaven:
Vi har valgt at børnehaven ikke skal have en fast og ufravigelig struktur. Det betyder, at vi som personale er åbne for spontanitet og ikke planlægger langt ud i fremtiden. Dog er vores år bygget op omkring mange af de traditioner, som vi har. F.eks. Ol uge , luciafest, forårstur og blomsterdag
I vores børnehave går vi altid ud om formiddagen, enten på legepladsen eller på tur.

Det at vi er selvejende gør, at selv om vi ligger i området Frederikshavn 1 indgår vi ikke på samme måde,  som de øvrige institutioner i samarbejdet. Vi har stadig vores eget budget, egen bestyrelse og er en lille børnehave, hvor nærvær, tryghed og omsorg er de væsentligste ord for os.


Røde Kors børnehave vil gerne kendes på:

-At børn, forældre og personale oplever en høj grad af trivsel, tryghed og gensidig respekt.
- At pædagogikken tager sit udgangspunkt i det enkelte barn.
- At børnene oplever medbestemmelse.
- At børnene oplever ansvarlighed.
- At børnehaven prioriterer udeaktiviteter og udelivet højt.
- Traditioner
- Et åbent forældresamarbejde

 

Forældrebestyrelse:
Vores forældrebestyrelse består af 7 medlemmer
4 forældrevalgte
1 valgt blandt personalet
2 valgt fra Røde kors lokalafdeling Frederikshavn
Lederen er med som sekretær, men har ikke stemmeret.

Bestyrelsen har, fordi vi er selvejende, det overordnede ansvar for økonomi og personale.
Bestyrelsen har en vedtægt og forretningsorden, som de arbejder efter.
Bestyrelsen skal varetage både forældres og personalets interesser.

Til top

Informationsboks

Røde Kors børnehave
Adresse: Suensonsvej 51
 Tlf: 98423634  rodekorsbornehave@frederikshavn.dk 

Daglig pædagogisk leder:
Elsebeth Horsholt Christensen
elcr@frederikshavn.dk

Souschef:
Jean Abildgaard