Børnehaven Havblik er en lille institution beliggende i et dejligt naturskønt område nordøst for Strandby.
Børnehaven er normeret til 40 børn fordelt på Søstjernestuen og Krabbestuen. Vi er en åben institution der arbejder meget på tværs af stuerne. Alt personale i institutionen kender alle børn og forældre og vi ligger vægt på en god forælder kommunikation på tværs af hele huset.Vi ligger vægt på at det enkelte barn bliver set og lyttet til, at barnet er respekteret i gruppen og at barnet føler der er tryghed og forudsigelighed i deres hverdag.
Vi arbejder ud fra et års hjul med et gennemgående tema, der for 2011 og 2012 hedder ”mig og min krop”. Herud over arbejder vi med børnenes motorik og kreativitet. Vi vægter vores nærmiljø og ude liv meget og bruger strand, eng, å løb, fiskerihavn og bymiljø.
Vi ligger stor vægt på vores samarbejde med Strandby børnehave, dagplejen og fritidsordningen. I forhold til kommende skolebørn, kører vi hvert år et samarbejde på tværs af de to børnehaver, fritidsordningen samt børnehaveklasse lærerne.
Til top