Sådan vil denne side se ud, når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Hop til indhold
Tilbage til menuen

Helhedsplan for dagtilbud

Helhedsplanen for sammenlægning og udvikling af dagtilbud i Frederikshavn Kommune lægger op til, at der over en årrække indføres en ændret institutionsstruktur med større ledelsesmæssige og økonomiske enheder, og forbedringer i bygningsmassen på dagtilbudsområdet.

 

Formålet er

- at skabe grundlag for at institutionerne kan fastholde og udvikle serviceniveau og kvalitet i kommunens dagtilbud.

- at fremtidssikre det kommunale serviceniveau på hele dagtilbudsområdet.

- at opnå en moderne bygningsmasse som er tidssvarende både pædagogisk, økonomisk og energi- og miljørigtig.

- at institutionerne bliver store nok til organisatorisk at opnå en effektiv, rationel og udviklingsparat drift.

 

Helhedsplanen er udarbejdet på baggrund af en udvidet forvaltningsrevision af dag- og fritidstilbud i Frederikshavn Kommune i foråret 2009. Byrådet godkendte den 23/9 2009 principperne i helhedsplanen, og at Børne- og ungdomsudvalget beslutter den videre udarbejdelse af handleplaner og prioriteringer i relation til helhedsplanen.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2010 og overslagsårene, blev det besluttet at fremskynde implementeringen af helhedsplanen fra 6 år til 4 år (2010-2013).


Forslaget til inddeling af dagtilbudsområder blev efter høringsrunde i institutionernes forældrebestyrelser endeligt godkendt i Børne- og ungdomsudvalgets møde den 15. marts 2010 (se inddeling i link til højre.).

 

Den ændrede organisationsstruktur er trådt i kraft pr. 1. januar 2011 og dagtilbudsområderne har valgt nye forældrebestyrelser som dækker hvert dagtilbudsområde.

Den videre implementering af målene i Helhedsplanen ligger herefter primært i de nye dagtilbudsområder, hvor forældrebestyrelser og ledelser står i spidsen for Helhedsplanens videre lokale udmøntning.

I 2011 og 2012 sættes via pædagogiske værksteder for medarbejdere fokus på udviklingen af den pædagogiske kerneydelse i dagtilbudsområderne, ligesom Børne- og ungdomsudvalget fortsat vil beslutte bygningsmæssige ændringer frem til og med 2013.

Til top