Sådan vil denne side se ud, når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Hop til indhold
Tilbage til menuen

Sammenhængende børnepolitik


I 2004 vedtog Folketinget en Anbringelsesreform, som trådte i kraft i 2006. Denne reform indebar, at alle landets kommuner skulle udarbejde en sammenhængende børnepolitik.

Den sammenhængende børnepolitik omfatter alle børn og unge og har snitflader til de politikker, kommunen i øvrigt har på området.

Formålet med børnepolitikken er at binde hele børne- og ungeområdet sammen. Det skal ske på en måde, så der er sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte – hvad enten baggrunden er handicap, sociale, personlige eller psykiske forhold.

Den sammenhængende børnepolitik kan skabe ”den røde tråd” i den kommunale organisation, både i dybden og i bredden.

I dybden skabes sammenhæng mellem de politiske mål og indsatsen over for børn, unge og familier.
I bredden sikres sammenhæng på tværs af politikområder og sektorer – og på tværs af det samlede børne- og ungeområde.

Den første udgave af den sammenhængende børnepolitik for Frederikshavn Kommune trådte i kraft 1. januar 2007. Siden blev den revideret over flere gange og i forbindelse med ny kommunalbestyrelse blev der udarbejdet en ny børnepolitik. Den ny børnepolitik vil være gældende fra 1. februar 2011.

Her kan du se kommunens sammenhængende børnepolitik samt de vedtagne standarder for sagsbehandlingen.

Til top

Informationsboks

For yderligere oplysninger, kontakt:
Afdelingsleder på Ungeområdet
Britta Andersen
Tlf.: 9845 9003
Mail: bran@frederikshavn.dk