Idrætstilbud for sindslidende og psykisk sårbare”Idræt for sindslidende” er et tilbud i sundhedsfremme og forebyggelse. Tilbuddet henvender sig til psykisk sårbare borgere eller borgere, der allerede er tilknyttet socialpsykiatrien. Søren Vestergaard Pedersen er ansat som idrætskoordinator til at varetage opgaven, i tæt samarbejde med idrætsforeningen MOB DIN KROP, både som instruktør og som tovholder.Godt for krop og sjælFysisk aktivitet er godt for både krop og sjæl – uanset hvilken kondition man er i. Men det kan være svært at komme i gang med det rigtige tilbud eller måske at finde ud af, hvad det rigtige tilbud er.
Aktiviteterne i foreningen er bl.a. svømning med lidt vandaerobic, fodbold, floorball, indendørs curling, gå-ture, Krolf, bueskydning og badminton. Aktiviteterne bliver afholdt i et tempo, hvor alle kan være med. Som regel plejer vi også at få pulsen op, men der er plads til et hvil på bænken. Aktiviteter i Skagen, Frederikshavn og Sæby Idrætsforeningen tilbyder aktiviteter i Skagen, Frederikshavn og Sæby – og ofte er der aktiviteter, hvor vi mødes på tværs af alle 3 byer. Sociale aktiviteter er også et vigtigt element i foreningen – der afholdes klubaftener, fester, deltagelse i stævner og er tilskuerne til div. sportsarrangementer i lokalområdet.Indendørsprogram - gældende fra 1. sept. 2011- 30. april 2012.
Tilbud til pigerEr du også vild med ZUMBA eller har du bare lyst til at prøve det, så har du muligheden nu. I samarbejde med SportscenterNord tilbyder MOB DIN KROP zumba for piger om torsdagen fra kl. 14.15 - 15.00 i Arena Nord.Er du nysgerrig?Hvis ovenstående har vagt din nysgerrighed, så ring gerne til Søren og få en snak om de pågældende aktiviteter eller fortæl, hvad du har lyst til. Søren står også gerne til rådighed med en individuel opstart, Søren kan kontaktes på telefon 20 32 60 78 eller svep@frederikshavn.dk.Og sidst men ikke mindst ….. vi har det altid sjovt.
Til top