Du kan få udstedt pas i de 3 Borgerservicecentre i Frederikshavn Kommune. Adresserne finder du i informationsboksen til højre.Vær opmærksom på, at pasbestilling skal ske ved personlig henvendelse.Kravet om personlig henvendelse gælder også for børn.Første pas eller mistet pas Hvis du ikke har et pas i forvejen, skal du medbringe: Pasfoto Samtykkeerklæring (vedr. børn og unge under 18 år)
SAMT legitimation:
· Original dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation (f.eks. kørekort)
ELLER
· Sundhedskort samt billedlegitimation (f.eks. kørekort)
· Anden egnet legitimation samt billedlegitimation (f.eks. kørekort)
Fornyelse af pas
Hvis du har et pas i forvejen, skal du medbringe:
· PasfotoDet sidste udstedte pas (og Sundhedskort, hvis cpr.nr. ikke fremgår af medbragte pas)
· Samtykkeerklæring (vedr. børn og unge under 18 år)
Ved ansøgning om pas til personer over 18 år skal pasansøgning ikke medbringes.
Pasansøgningen bliver udfyldt automatisk ved ekspeditionen i Borgerservice.
Samtykkeerklæring vedr. pas til børn og unge under 18 år
Der kræves samtykke ved underskrifter fra forældremyndighedens indehaver(e) på ansøgningen under punkt C.
Ved manglende underskrifter på ansøgningen vil pasbestillingen ikke blive gennemført og barnet/den unge skal møde i Borgerservice igen.
Begge forældre behøver ikke at møde op i Borgerservice, hvis ansøgningen er udfyldt hjemmefra.
Nyt vedr. foto
Flere fotografer landet over har tilsluttet sig en løsning, hvor du ved udleveringen af pasfotoet yderligere får udleveret en form for bon med dit pasfoto på. Denne bon skal medbringes i Borgerservice og pasfotoet bliver indlæst elektronisk ved pasbestillingen. Den gode og skarpe kvalitet bliver dermed videreført til dit nye pas.
Et vellignende pasfoto efter gældende regler, der ikke er dannet med fotobon, kan stadig medbringes. Pasfotoet vil blive indscannet ved pasbestillingen i Borgerservice.
Fingeraftryk i danske pas
Fra 1. januar 2012 skal der fingeraftryk i danske pas, dog skal børn under 12 år ikke afgive fingeraftryk.
Det er et krav fra EU. De nye regler vil gøre det vanskeligt at forfalske og misbruge pas.
Fingeraftryk og underskrift afleveres i samme arbejdsgang. Dit fingeraftryk bliver ikke synligt i dit nye pas, men det lægges i krypteret form i chippen på dit nye pas. Oplysningerne kan kun aflæses digitalt og kommer ikke til at indgå i politiets fingeraftrykregister og gemmes ikke for eftertiden. Aflæsningen af chippen vil udelukkende oplyse om hvilke fingre, der er optaget i passet.
Leveringstid
Det færdige pas fremsendes til din postadresse indenfor 14 dage.
Du bør derfor få lavet dit pas i god tid inden din rejse.
Gyldighed
Er du mellem 0 og 2 år gælder passet i 2 år
Er du mellem 2 og 18 år gælder passet i 5 år
Er du over 18 år gælder passet i 10 år
Pas udstedt før 1. januar 2012 er gyldige i passets løbetid.
Priser fra 1. januar 2012
Der vil blive opkrævet et gebyr på 25kr til dækning af udgifter til fingeraftryk.
Børn under 12 år skal ikke afgive fingeraftryk.
Det nye pas skal betales ved bestillingen, du kan betale med kontanter og Dankort/Visa Dankort.
0-11 år: 115 kr
12-17 år: 140 kr
18-64 år: 625 kr
65 år og derover: 375 krPrintervenlig udskrift med oplysninger omkring pas
Til top