Center for Teknik og Miljø er myndighed på spildevandsområdet i Frederikshavn Kommune.Den tekniske del af arbejdet - ledningsarbejde og tilslutning for afledning af spildevand og regnvand - administreres af Frederikshavn Spildevand A/S som er placeret hos Forsyningen på Knivholtvej i Frederikshavn.Etablering eller ændring af anlæg for husspildevand på privat grund kræver en tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Hvis du skal have tilladelse til spildevandsudledning eller ændringer hertil, skal du kontakte Frederikshavn Kommune. Hvis du derimod har spørgsmål til spildevandsafgifter eller har problemer med kloakken skal du kontake Frederikshavn Spildevand A/S som står for driften af kloakker og renseanlæg.
◄ Yderligere info om spildevandsbehandling i virksomheder (processpildevand) og åben land (nedsivningsanlæg) ◄ Tømningsordning - Forsyningen foretager tømning af septiktanke.____________________________________
Tilladelse til udledning af opspædt spildevand fra overløbsbygværk O867 og O868 samt regnvand fra separatkloakerede områder i Frederikshavn Midtby til Toldbodbassin, Frederikshavn Havn, Kattegat
Den 19. april 2012 har Frederikshavn Kommune meddelt Frederikshavn Forsyning A/S tilladelse til udledning af opspædt spildevand fra overløbsbygværk O867 og O868, samt regnvand fra separatkloakerede områder i Frederikshavn midtby til Toldbodbassin, Frederikshavn Havn, Kattegat.
Vil du vide mere
Kontakt Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø på telefon nr. 9845 6368.
Vil du klage over afgørelsen
En evt. klage over tilladelsen skal sendes til Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn (post@frederikshavn.dk), inden klagefristens udløb den 17. maj 2012. Kommunen videresender eventuelle klager til behandling ved Natur- og Miljøklagenævnet.
Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for privatpersoner og 3.000 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder for at behandle en klage. Når Natur- og Miljøklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klagen. Natur- og Miljøklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage.
Center for Teknik og Miljø
Til top