Sådan vil denne side se ud, når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Hop til indhold
Tilbage til menuen

Bycykel Frederikshavn

 

Bycykler – en sund og miljø-venlig måde at komme rundt på!
Igen i år kan du cykle rundt til seværdigheder og indkøbs-muligheder i Frederikshavn på en af Bycyklerne.

Frederikshavn Havn og Forsyningen Frederikshavn stillede sidste år 100 Bycykler gratis til rådighed for turister og borgere, som havde brug for en cykel i midtbyen. I år er der kommet 7 nye sponsorer til: Scandic/Det gule pakhus, Jutlandia/John Bull, Møllehuset, Tankegang, Funhouse, Noreco og Tordenskioldsdagene.

Du finder Bycyklerne på strategiske steder rundt omkring i byen – f.eks. ved Turistbureauet, på Søsportshavnen, Rønnerhavnen og Campingpladsen samt ved flere af byens hoteller.

Bycyklerne bruger et nøglesystem, hvilket vil sige, at du ’låner’ cyklen ved et af udlånsstederne, hvor du får udleveret en nøgle til cyklen. Det er gratis at låne Bycyklen, du skal bare registreres ved udlånsstedet.
Så er det bare med at cykle en tur på Palmestranden, til Bangsbo eller hvor du nu har lyst til at cykle hen.

Hvorfor nøglesystem?
Nøglesystemet er primært valgt af hensyn til byens færgepassagerer, der skal være sikre på at have en cykel, når de skal med færgen hjem igen. Møntsystemet, hvor man lægger en 20’er i, ville ikke kunne give den sikkerhed. Risikoen for tyveri og hærværk er også væsentlig mindre, og desuden mindskes vedligeholdelsen betydeligt. Da Frederikshavn heller ikke er så stor, er der ikke det samme behov for at kunne smide en 20’er i cyklen og bagefter stille den i et stativ i den anden ende af byen.

Forslag til ruter
Når du ’låner’ en Bycykel, vil du få den lokale Frederikshavner Guide udleveret, så du kan finde seværdigheder og lignende – udlånsstederne kan desuden give dig gode råd om ruter, indkøbsmuligheder og seværdigheder.

Udstyr på bycyklerne
Bycyklerne er udstyret med cykelkurv, bagagebærer, kortholder og diodelys, så du er godt udrustet til at udforske byen.


Bycyklerne linet op og klar til brug

Til top

 

Kontaktinformation


Center for Park & Vej
9845 5000
parkogvej@frederikshavn.dk