De resterende anvendes rundt omkring i kommune bl.a. af Stena Line-færgerne til at promovere Palmestranden, og adskillelige har endda taget turen til terminalen i Sverige. Tit udlånes palmerne også til virksomheder ved arrangementer, som påkræver et ekstra pift, hvilket palmerne bestemt leverer.
Der anvendes to forskellige slags palmer på Palmestranden:1. Hør-palmen (Trachycarpus fortunei) Gartneriets hørpalmer er mellem 3 og 4 meter høje og kan blive helt op til 10 meter høje. Bladene er vifteformede. Palmen er hårdfør og tåler ca. 20 graders frost ved toppen, roden skal dog beskyttes. Hørpalmernes naturlige levesteder er i det centrale og sydlige Kina, hvor de især vokser på bjergskråninger.2. Kanarisk daddelpalme (Phoenix canariensis)Gartneriets daddelpalmer er mellem 3 og 4 meter høje og kan blive op til ca. 20 meter høje. Bladene er fjerdannede og kan blive 5 meter lange og 1 meter brede. Palmen tåler ned til 5 graders frost ved toppen, roden skal dog beskyttes. Kanarisk daddelpalmes naturlige levested er de Kanariske øer, frugterne er uspiselige og skal ikke forveksles med Daddelpalmen (Phoenix dactylifera), der er afrikansk.
Lige nu er fremtidens palmer under opdyrkning. De er hentet på Mallorca og er stadig kun ca. 5-10 cm. høje. Fremtiden er altså sikret for Palmestranden i Frederikshavn.
Til top