Sådan vil denne side se ud, når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Hop til indhold
Tilbage til menuen

EU-Sygesikring


Du kan få brug for et EU-sygesikringskort, når du:

  • skal være af sted i længere tid - mere end 30 dage
  • hvis der er tale om et erhvervselement i rejsen
  • eller hvis du fx har en kronisk sygdom og ved, du kan få behov for behandling eller andet.

Kronisk sygdom
Som kroniker skal du først høre, om du kan få forhåndstilsagn om dækning under det gule kort. Det er SOS International der kan give svar om forhåndstilsagn, og de kan kontaktes på telefon 70 10 50 58.


Arbejde i udlandet/udstationering
Hvis du skal arbejde i Europa, skal du kontakte Borgerservice eller læse mere på Sikringsstyrelsens hjemmeside, da det ikke er nok kun at medbringe det blå kort.

Det blå kort omfatter: 

  • dækning af udgifter til læge- og hospitalsbehandling på samme vilkår som for opholdslandets offentlige syge(for)sikrede. Eventuel egenbetaling dækkes ikke,
  • udgifter til behandling på private hospitaler er typisk ikke dækket,
  • udgifter til lægeordineret medicin dækkes på samme vilkår som for opholdslandets offentlige syge(for)sikrede. Eventuel egenbetaling dækkes ikke, 
  • udgifter til andre ydelser, fx. tandlægehjælp og fysioterapi dækkes på samme vilkår som for opholdslandets offentlige syge(for)sikrede. Eventuel egenbetaling dækkes ikke. 

Forsikringen dækker ikke sygetransport hjem til Danmark, og den dækker ikke, hvis formålet med rejsen er at få behandling i udlandet.

Kortet dækker i disse lande:
Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Rumænien, Østrig og Schweiz.

Det er ikke nødvendigt for danske statsborgere at have et EU-sygesikringskort ved ophold i de nordiske lande. Heller ikke i England og Nordirland, hvor det er nok at vise sit pas.

Til top

Informationsboks

Personer, der ifølge EF-reglerne er dansk socialt sikrede, er berettiget til et blåt kort fra Danmark. Borgere fra 3. lande, der bor i Danmark, er typisk ikke omfattet af EF-reglerne.

Det blå EU-sygesikringskort er gratis og gælder for 5 år ad gangen. 

Du bestiller kortet ved at anvende selvbetjeningsløsningen nedenfor eller ved at kontakte Borgerservice.

Kontaktinformation


Borgerservice
9845 5500
Borgerservice@frederikshavn.dk