Varmetillægget er en hjælp til betaling af dine udgifter til opvarmning af boligen. Udgifter til opvarmning af vand hører også med.Varmetillægget udbetales som et tillæg til pensionen. Du kan blive tildelt varmetillæg, hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist tilkendt efter reglerne før 2003. Varmeudgiften og din personlige tillægsprocent afgør hjælpens størrelse. Hvad enten du bor til leje eller bor i ejer- eller andelsbolig, har du som pensionist mulighed for at få varmetillæg. Du kan få hjælp til alle former for opvarmning (fx el, gas, fjernvarme eller petroleum). Det eneste krav er, at din personlige tillægsprocent er over 0 pct.Førtidspensionister, der er tilkendt pension efter 2003, kan ikke modtage varmetillæg.Du skal søge om varmetillæg i Borgerservice. Udfyld din ansøgning om varmetillæg ved at hente blanketten i infoboksen til højre på denne side. Her kan du også hente en pjece, og læse mere om emnet.Du kan også henvende dig i et af kommunens borgerservicecentre.
Til top