Hvis du ikke er tilfreds med hjemmehjælpen Er du ikke tilfreds med din hjemmehjælp eller madservice, har du mulighed for at klage. Hvis du ønker at klage over hvor meget hjælp, du har fået tildelt (visitatorens afgørelse), kan du klage til Det sociale Nævn. Læs mere i klagevejledningen nedenfor.Klagevejledning (klage over visitatorens afgørelse)I henhold til § 166 i Lov om Social Service, kan du klage over kommunens afgørelse. Det skal ske inden 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen fra visitatoren. Du kan klage telefonisk, skriftligt, ved personligt fremmøde eller pr. e-mail. Klagen skal i første omgang rettes til Frederikshavn Kommunes Myndighedsafdeling i Social- og Sundhedsforvaltningen, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn, Myndighedsafdelingen skal genvurdere afgørelsen inden 4 uger efter, de har modtaget din klage. En anden visitator i Myndighedsafdelingen vil herefter behandle din klage og genvurdere dit behov. Hvis Myndighedskontoret fastholder afgørelsen, bliver din klage videresendt til Det Sociale Nævn i Nordjylland, som vil tage stilling til din klage. Frederikshavn Kommune skal videresende klagen senest 4 uger efter, kommunen har modtaget din klage.Giver Frederikshavn Kommune dig delvist medhold i din klage, skal du tage stilling til, om du fortsat vil klage. Du har 4 uger til at afgøre, om du fortsat ønsker at klage. I så fald skal kommunen inden 14 dage videresende din klage til Det Sociale Nævn.Giver kommunen dig derimod fuldt medhold i din klage, vil du modtage en ny afgørelse. BemærkDet er vigtigt, at du overholder klagefristen. Kommunen er under alle omstændigheder forpligtet til at sende din klage til Det Sociale Nævn, selvom klagefristen er udløbet, men Det Sociale Nævn vil normalt afvise at behandle klagen, når klagefristen ikke er overholdt. Hvis kommunen ikke kan overholde 4 ugers fristen, skal du have besked om dette, og du skal have oplyst, hvornår kommunen forventer at kunne videresende klagen til Det Sociale Nævn.Ønsker du at klage over sagsbehandlingstiden eller kommunens generelle serviceniveau, skal du henvende dig til Frederikshavn Byråd, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn. Hvis din klage har principiel eller generel karakter, kan du i sidste ende klage til Ankestyrelsen, der dog selv afgør, om din sag lever op til disse kriterier.Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten af den hjælp du får?Hvis du får hjemmehjælp eller leveret mad, og du ikke er tilfreds med den kvalitet, der leveres, så skal du i første omgang kontakte leverandøren af hjælpen. Det kan være områdelederen i et af ældreområderne eller lederen hos en af de godkendte private leverdører, eller det kan være en den kommunale eller en privat leverandør af mad. Hvis din klage ikke imødekommes kan du kontakte Myndighedsafdelingen i Social- og Sundhedsforvaltningen, som efterfølgende vil tage kontakt til den, du har klaget over.Er du i tvivl om, hvordan du skal klage?Du kan kontakte sekretær Gitte K. Rævdal, der kan vejlede dig i forhold til, hvem du skal henvende dig til og oplyse telefonnumre og adresser. Gitte K. Rævdal kan kontaktes mandag til fredag fra kl. 8.00 - 14.00 på tlf. 98 45 53 16.
Til top