Bofællesskabet er opført i sidste halvdel af 2003. Bofællesskabet ligger i forbindelse med 3 andre bofællesskaber af lignende karakter og i nærheden af et stort skovområde.
Lejlighederne er på 69 m2 og indeholder stue, soveværelse, bad og toilet og tekøkken. Der er endvidere 2 fællesstuer, 2 køkkener, 1 bryggers og 1 gæstetoilet.
Der er mulighed for at benytte kontorfaciliteter i et nærliggende bofællesskab.
Beboerne er 10 unge fysisk– og psykisk udviklingshæmmede i alderen 20 - 30 år.
Alle har i forskellig grad brug for forudsigelighed og struktur i deres hverdag og alle behøver hjælp til styring af aftaler, til påmindelser om mærkedage, indkøb af gaver, plejeartikler, tøj og fodtøj, administration af økonomi, medicin, kontakt til læger tandlæger, fysioterapeuter o.s.v.
Personalet består af 4 fuldtidsansatte pædagoger, 1 fuldtidsansat pædagogmedhjælper, 2 morgenvagter på fuld tid, 1 i flexjob på 20 timer.
Leder: Morten H. Møller
Til top