Sådan vil denne side se ud, når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Hop til indhold
Tilbage til menuen

Seniorpolitik


Foto: Tom Jensen      
      SENIORPOLITIK I
      FREDERIKSHAVN KOMMUNE


I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på baggrund af den enkeltes kompetencer, livssituation og potentialer.

 

I modsætning til rammeaftalen om seniorpolitik, der opererer med forskellige aldersgrænser afhængigt af seniorordning, er Frederikshavn Kommunes seniorpolitik ikke målrettet ansatte med en bestemt alder – vi ønsker at fastholde medarbejdere, som er kompetente, motiverede og fleksible. Yngre og ældre medarbejdere er ligeværdige, de har blot noget forskelligt at tilbyde, og senioralderen er blot én af mange faser i livet.

 

Det er en styrke for arbejdspladsen at have medarbejdere, der ved, hvad de kan, og hvad de vil. Og det er en endnu større styrke, hvis der er balance mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer og arbejdspladsens behov. Derfor er en afklaring leder og medarbejder imellem afgørende. Denne afklaring kan passende finde sted i forbindelse med den seniorsamtale, seniorerne ifølge rammeaftalen skal tilbydes i forbindelse med den årlige MUS-samtale.

 

Jo mere menneskets ressourcer bruges, des mere meningsfyldt bliver den enkeltes liv, og jo mere bidrages til opgave- og serviceudvikling og til et godt arbejdsmiljø. Lederne skal derfor stille positive forventninger til seniorerne og dermed fremme deres arbejdsglæde og motivation.

 

For at fastholde kompetente medarbejderes motivation og engagement også i deres senkarriere, kan Frederikshavn Kommunes arbejdspladser indgå individuelle aftaler om seniorordninger. En seniorordning er ikke noget, man som udgangspunkt har ret til, men noget der skal forhandles individuelt og under hensyntagen til både arbejdspladsen og den enkelte. Seniorordninger bør handle om tilvalg og fravalg snarere end om afvikling. Det er et succeskriterium, at den enkelte løsning er til gavn for både Frederikshavn Kommune og for den enkelte medarbejder.

Mål

Frederikshavn Kommunes seniorpolitik skal udvikle, fastholde og give mulighed for nedtrapning og en ordentlig afrunding af arbejdsforholdet.

 

Seniorpolitikken evalueres efter 1-2 år, dvs. første gang senest i 2012.

 

Godkendt af MED Hovedudvalget 11. marts 2010.

Godkendt af Frederikshavn Byråd 28. april 2010.

Til top

Informationsboks

Her kan du henvende dig:

HR Løn & Personale
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
Tlf.: 9845 5008
E-mail: pafd@frederikshavn.dk