Der er folketingsvalg torsdag den 15. september 2011. 
Til venstre kan du læse mere om valg i Danmark.

Ifølge den danske grundlov må medlemmerne af Folketinget højst sidde fire år, hvorefter der skal udskrives valg til Folketinget. Det er den siddende statsminister, der kan udskrive valget, også selvom der ikke er gået fire år.

Ved et folketingsvalg skal der vælges 179 medlemmer, heraf 175 i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland.

Det sidste Folketingsvalg var den 13. november 2007, og der skal senest holdes valg til Folketinget den 13. november 2011.

Valgkredse
Ved valg til Folketinget er Danmark delt op i tre landsdele: Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland, som igen er delt op i ti storkredse. Hovedstaden består af fire storkredse og både Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland består hver af tre storkredse.

Opdelingen i landsdele og storkredse bruges til at beregne, hvor mange folketingsmedlemmer, der skal vælges i de enkelte områder. Hver storkreds har et fast antal mandater, det vil sige et antal personer der kan vælges til Folketinget. Antallet er fastsat efter indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.

Der er i alt 135 kredsmandater fordelt til hele landet og 40 tillægsmandater til fordeling mellem partierne. De 40 tillægsmandater bliver fordelt efter regler, som skal sikre partierne en mere ligelig fordeling mellem dem i et valg med flere valgkredse.

Fordelingen er sådan, at der i Hovedstaden er 39 kredsmandater og 10 tillægsmandater. I Sjælland-Syddanmark er der 50 kredsmandater og 16 tillægsmandater, og i Midtjylland-Nordjylland er fordelingen 46 kredsmandater og 14 tillægsmandater.

Du kan se de enkelte valgkredse på viskort.dk. Du kan for hver kreds se informationer om opstillingskreds, valgkreds og storkreds ved at klikke inden for valgkredsens grænser.

Opstillingskredse
De ti storkredse er opdelt i 92 opstillingskredse. Kandidaterne til valget stiller op i en eller flere opstillingskredse inden for en storkreds - enten som kandidat for et parti, der er berettiget til at stille op eller som kandidat uden for partierne (løsgænger). Ingen kandidat kan være opstillet i mere end én storkreds. 

Hvilke kandidater, du kan stemme på, afhænger derfor af, hvor du bor.

Forholdstalsvalg
I Danmark har man forholdstalsvalg. Det betyder, at partierne tildeles det antal pladser i Folketinget, som deres andel af det samlede antal stemmer berettiger dem til. Med det danske system sørger man for, at der er overensstemmelse mellem et partis andel af stemmer og deres andel af mandaterne i Folketinget.

Da man ved fordelingen af kredsmandater ikke opnår det præcise antal mandater, som stemmeandelen berettiger til, bliver man efterfølgende tildelt et passende antal tillægsmandater, så der er overensstemmelse mellem stemmeandel og mandatandel.

Spærreregel
Der er dog visse begrænsninger i at opnå fuld repræsentation ved folketingsvalg, da man i Danmark har valgt at have en spærregrænse på 2 %. Det betyder, at hvis et parti får under 2 % af de afgivne stemmer, hvilket svarer til under 4 mandater, kommer man ikke over spærregrænsen og dermed ikke i Folketinget. 

Det er dog muligt alligevel at komme i Folketinget, selvom man ikke opnår 2 % af stemmerne, hvis partiet opnår et kredsmandat. 

Om det danske valgsystem
Spærrereglerne gælder også for enkeltpersoner, der vælger at stille op til Folketinget.

Klagemuligheder
Enhver kan klage over et afholdt folketingsvalg, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmerne ikke er foregået korrekt. Hvis du ønsker at klage, skal dette ske til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest en uge efter valget.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet