1. Ældrerådet holder ordinære møder i februar, april, juni, august, oktober og december måned, så vidt muligt den 3. tirsdag, Er der behov herfor, kan der afholdes ekstraordinære møder, og ordinære møder kan som følge heraf aflyses.
2. Møderne ledes af formanden, og i tilfælde af dennes fravær af næstformanden.
3. Formand og næstformand udarbejder sammen dagsorden for møderne
4. Medlemmer af ældrerådet og forvaltningen kan få sager optaget på dagsordenen ved henvendelse til formanden senest 10 dage før mødet.
5. Dagsorden med eventuelle bilag skal være medlemmerne i hænde senest 7 dage før mødet.
6. Formanden, eller ved dennes forfald næstformanden, kan i hastesager disponere på rådets vegne, og sagen sættes på dagsordenen for næste møde.
7. Kun formanden, eller et af rådet udpeget medlem, kan udtale sig offentligt på rådets vegne. Det understreges, at medlemmerne, når de udtaler sig, bør udvise loyalitet over for beslutninger, som er truffet i rådet.
8. Ældrerådet kan nedsætte arbejdsgrupper, som efter rådets anvisning kan arbejde med afgrænsede opgaver. Efter aftale med ældrerådet kan specialister knyttes til sådanne opgaver.
9. Ældrerådet kan, hvis det skønnes påkrævet, afholde offentlige møder om bestemte emner. Beslutning herom træffes på rådets møder.
10. Såfremt et medlem af ældrerådet i en længere periode er forhindret i at deltage i rådets arbejde, kan en stedfortræder indkaldes. Rådet afgør på sit møde, om der skønnes at være behov herfor.
Revideringen af forretningsordenen er godkendt i Ældrerådet den 8. april 2003.
Til top