Sådan vil denne side se ud, når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Hop til indhold
Tilbage til menuen

Boligkommissionen


I henhold til § 81, stk. 8 i lovbekendtgørelse nr. 132 af 5. februar 2010 om byfornyelse og udvikling af byer har Byrådet nedsat en Boligkommission.

Boligkommissionen fører på Byrådets vegne, jf. kapitel 9 i ovennævnte lovbekendtgørelse tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når det vurderes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige.

Ved skønnet over, om benyttelsen af boliger og opholdsrum er forbundet med sundhedsfare, skal der navnlig tages hensyn til, om de pågældende boliger eller opholdsrum væsentligt afviger fra et eller flere af følgende mindstekrav, idet alle beboelses- og opholdsrum skal:

  1. yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj
  2. have fyldestgørende adgang for dagslys
  3. have forsvarlig adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri
  4. have mulighed for tilstrækkelig opvarmning
  5. have et tilfredsstillende indeklima


Enhver lejlighed skal ud over mindstekravene:

  1. have adgang til godt og tilstrækkeligt drikkevand
  2. have behørigt afløb for spildevand
  3. have et tilfredsstillende adgang til wc

Ved skønnet over, om personer, som opholder sig i en bygning, udsættes for brandfare, skal der især tages hensyn til:

  • byggemåden, indretningen af de enkelte lejligheder og rum samt adgangsforholdene

Boligkommissionen vælges af Byrådet for dennes funktionsperiode og består af 9 medlemmer – heraf 3 byrådsmedlemmer, hvoraf det ene medlem af Byrådet skal være valgt som formand.

Ud over de 3 byrådsmedlemmer skal kommissionen bestå af følgende medlemmer: 

  • 1 medlem, der er læge
  • 1 medlem, der har en brandmæssig sagkundskab
  • 1 medlem, der er bygningssagkyndig
  • 1 medlem, der er jurist
  • 1 medlem, der er udpeget efter indstilling fra de større lejerforeninger i kommunen
  • 1  medlem, der er udpeget efter indstilling af de større grundejerforeninger i kommunen

Ovennævnte 6 medlemmer må ikke tillige være medlemmer af Byrådet.

Når sagerne vedrører boligforeningers ejendomme, erstattes

  1. medlemmet, der er indstillet af lejerforeninger af et medlem, der vælges efter indstilling fra afdelingsbestyrelserne i boligforeningerne
  2. medlemmet, der er indstillet af grundejerforeningerne, erstattes af et medlem, der er indstillet af boligforeningerne i kommunen

Samtidig med valget af medlemmer vælges en suppleant for formanden samt en eller flere suppleanter for hvert medlem.

Byrådet har på sit konstituerende møde udpeget Bruno Müller (A) som formand for kommissionen.

Boligkommissionen har følgende sammensætning:

  • Bruno Müller (A), byrådsmedlem (formand) med suppleant Bjarne Kvist (A), byrådsmedlem
  • Frode Thule Jensen (V), byrådsmedlem med suppleant Per Nilsson (V), byrådsmedlem
  • Erik Kyed Trolle (A), byrådsmedlem med suppleant Hanne Welander (A)
  • Kaj Bernth, læge
  • Ole Mortensen, brandsagkyndig med suppleant René Bech
  • Henning Eriksen, bygningssagkyndig med suppleant Tove Sommer Nielsen
  • Mogens Eeg, jurist med suppleant Gitte Slotved, jurist
  • Bent H. Pedersen, LLO med suppleant Karin Toft Laustsen (lejerrepræsentant de større lejeforeninger, private)
  • Villy Møller, grundejerforeningerne med suppleant Helle Camilla Christiansen (private udlejere)
  • Gurli Nielsen, afdelingsbestyrelserne boligorganisationer med suppleant Bjarne Walentin (almene boliger, lejer)
  • Finn Olesen, boligorganisationerne med suppleant Bodil Jensen (almene boliger, udlejer)

Boligkommissionens møder er lukkede.

Teknisk Forvaltning varetager sekretariatsfunktionen for Boligkommissionen.

Til top

Kontaktinformation

Charlotte K. Larsen
Teknisk administration
9845 6113
tf@frederikshavn.dk