Sådan vil denne side se ud, når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Hop til indhold
Tilbage til menuen

Hegnsyn


Hvis du er uenig med din nabo om noget, der handler om hegning mellem jeres ejendomme, bør I altid prøve at blive enige selv.

I kan som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem jeres ejendomme skal være, når bare I holder jer inden for rammerne af lokalplan eller byplanvedtægt, betingelser som er tinglyst på ejendommen og evt. andre lokale regler. Hvis I er i tvivl, kan I spørge i kommunen.

Hvis I ikke kan blive enige
Kan du bede Hegnssynet om hjælp - det gør du ved at skrive til

Hegnsynet
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
 
I brevet skal du beskrive alle forhold, der kan have betydning for sagen. Du skal også skrive, hvad du ønsker at opnå - altså hvad der skal ske, hvis du får ret. Det er kun den, der ejer grunden, der kan rejse sagen. Er I flere ejere, skal alle skrive under, eller du skal vedlægge en fuldmagt.

Hvad koster det at få foretaget et hegnsyn?
Det koster 1.125 kr. at få foretaget et hegnssyn. Det vil som regel være den, der ikke får ret, der skal betale gebyret.

Hvilke spørgsmål kan hegnsynet se på?
Hegnsynet kan behandle spørgsmål om

  • fælleshegn (hegn i naboskel)
  • egne hegn (hegn på egen grund lang ejendommens skel)
  • grene, der generer hegn eller færdsel på naboejendommen
  • grene, der er farlige for sikkerheden på naboejendommen

Hegnsynet tager sig ikke af sager, der handler om enkeltstående træer på naboen ejendom. Sådanne spørgsmål må du klare gennem en civil retssag.

Hegnsynet kan kun behandle ovennævnte tvister, hvis du sender skriftlig anmodning herom. Efter hegnslovens § 34, stk. 2. har en grundejer, der vil klage til hegnsynet pligt til at fremkomme med oplysninger omkring klager, modparten, påstande mv. Hegnsynssagen kan ikke behandles, og der kan ikke indkaldes til besigtigelses- og forhandlingsmøde, før hegnsynet har modtaget de nødvendige oplysninger.

Hvordan foregår hegnsynet?
Ved en indbringelse af en hegnsynssag skal du fremkomme med oplysninger om de forhold, som du ønsker, hegnsynet skal bedømme. Du skal kort gøre rede for, hvad du er uenig med naboen om. Klagers påstand i sagen er det resultat, som du ønsker at opnå ved hensynsforretningen. Du skal altså anføre, hvad du vil have hegnsynets hjælp til at opnå.

Hvor kan du klage?
Hvis du ikke er tilfreds med hegnsynets afgørelse, kan du indbringe sagen for en domstol som et civilt søgsmål. Du skal anlægge sagen, inden der er gået fire uger efter hegnssynets afgørelse.

Hegnsynets sammensætning fra 1. januar 2010:

Formand Erik Broholm Andersen, plantningskyndig
Stedfortræder Lars Kringelholt

Niels Chr. Larsen (A)
Stedfortræder Brian Kjær (A)

Erik Vium (bygningskyndig)
Stedfortræder Villy Andersen

Til top

Kontaktinformation

Tove Karlsen
Ejendomscentret
9845 5023
tf@frederikshavn.dk