Hvordan indbringer jeg en sag for huslejenævnet?
Hvis du vil indbringe en sag for huslejenævnet, skal det ske skriftligt med en præcisering af, hvad nævnet skal tage stilling til. Vedlæg relevant dokumentation, fx kopi af lejekontrakten og kopi af eventuelle breve i sagen. Det koster 136 kr. (1.1.2012) at få behandlet en sag i huslejenævnet. Beløbet reguleres den 1. januar hvert år.
Beløbet tilbagebetales ikke.
Der kan ikke foregå en egentlig bevisførelse under nævnets behandling af sagen. Det betyder, at nævnet må afvise at tage stilling til sagen, hvis det efter sagens indbringelse viser sig, at det kræver førelse af vidner eller et syn og skøn for at afgøre tvisten.
Hvor lang tid tager det at få behandlet en sag?Huslejenævnet modtager 20-30 sager pr. år. Der er stor forskel på, hvor hurtigt en sag kan afgøres. Det afhænger af sagens omfang og karakter. Ofte tager det 2-3 måneder at få behandlet en sag.
Hvordan klager du over huslejenævnets afgørelse?Er du utilfredshed med nævnets afgørelse, kan du indbringe sagen for Boligretten. Dette kan ikke ske ved henvendelse til nævnet. Du skal i stedet søge hjælp hos en advokat, lejerorganisationer, udlejerorganisationer eller hos Retshjælpen. Opdateret den 2. januar 2012
Til top