Sådan vil denne side se ud, når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Hop til indhold
Tilbage til menuen

Digital signatur NemID

NemID er næste generation af digital signatur. Det er fremtidens digitale log-in til private og offentlige tjenester på internettet.

Forskellen mellem NemID og den gamle digitale signatur:

  • Du ikke skal installere noget på din computer
  • Du kan tage NemID med dig på farten
  • Du skal bruge en selvvalgt bruger-id og adgangskode
  • Du skal bruge et nøglekort

Et log-in til det hele
NemID gør det nemt for borgere, virksomheder og myndigheder at færdes sikkert på nettet. Du kan bruge NemID, når du skal søge SU, gå i netbanken, melde flytning og meget mere.

Nem at bruge
Når du har fået NemID, kan du bruge det på de fleste computere med forbindelse til internettet. Det eneste du skal huske er tre ting: Dit bruger-id, din adgangskode og dit nøglekort. Bruger-id og adgangskode er noget, du selv vælger og skal lære udenad. Nøglekortet er et lille papkort på størrelse med et kreditkort, som du skal passe godt på.

Fælles log-in
Du bruger NemID på samme måde på alle hjemmesider med NemID-log-in. Uanset om du skal ind på din skattemappe, din e-Boks eller din netbank – eller noget helt andet – så vil måden du logger ind på være fuldstændig den samme.

Tag den med dig
Du kan tage NemID med dig og bruge den på andre computere. Så længe du bare husker dit personlige bruger-id, din adgangskode og dit nøglekort, kan du bruge NemID fra de fleste computere med internetforbindelse.

En sikker løsning
Sikkerheden omkring NemID er i højsædet. Du skal blot huske tre ting for at bruge NemID. Disse tre ting er samtidig en vigtig del af sikkerheden i løsningen: Noget du ved (dit bruger-id og din adgangskode) og noget du har (dit nøglekort). Dermed er NemID godt beskyttet mod indbrudstyve og hackere.

Bestilling af NemID
Du kan bestille din NemID på
https://www.nemid.nu/borger/bestil_nemid/

Digital signatur lever videre et stykke tid endnu, så du bestemmer selv, om du vil bruge NemID i dag, eller vente lidt endnu.

Til top