Ejendomsbidrag

Skattebetalingen bliver nemmere, da hele opkrævningen af boligskatter samles i staten.

Det betyder, at du betaler grundskylden løbende via årsopgørelsen i stedet for gennem separate opkrævninger fra kommunen. Skattestyrelsen overtager også to typer boligskattelån:

  • Indefrysning af stigninger i grundskylden
  • Pensionistlån til betaling af grundskylden

Læs mere om de nye boligskatteregler på Vurderingsportalen

Hvis du ikke betaler dit ejendomsbidrag til tiden, opkræver vi 0,4 % i rente pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen.

Desuden opkræver vi et gebyr, når vi sender en rykker.

Skylder du kommen penge?

På 'Mit betalingsoverblik' kan du se, om du blandt andet se, hvad du skylder kommunen i ejendomsbidrag.

Log ind på 'Mit betalingsoverblik'

Fra den 1. januar 2024 opkræver vi et gebyr for rottebekæmpelse baseret på ejendommens areal. I Frederikshavn Kommune er gebyret 0,48 kr. pr. bebygget m2.

Alle grundejere betaler afgiften, uanset om tilbuddet bruges eller ej. Dette gælder også, hvis du anvender en privat rottebekæmper.  Du kan altså ikke fritages for afgiften. 

Frederikshavn Kommune betaler rottebekæmpelsen. Du skal selv betale for eventuelle reparationer af din kloak.

Vi opkræver et administrationsgebyr for jordflytning sammen med ejendomsbidraget. Gebyret betales via ejendomsbidragsbilletten, og er en fælles løsning for alle private ejendomme i kommunen.

Du skal betale gebyret, uanset om der skal flyttes jord fra din ejendom eller ej, og uanset om jorden på din ejendom forventes at være ren, lettere forurenet eller forurenet.

Reglerne om jordflytning er vedtaget for at sikre at jord, der kan være forurenet, ikke bliver spredt på steder, hvor det kan udgøre en risiko for jord og grundvand, men i stedet bliver kørt til et godkendt modtageanlæg.

Jordflytning skal anmeldes til kommunen, og dette gælder både forurenet jord og jord fra kortlagte ejendomme, områder med klassificeret jord, godkendte modtageanlæg eller offentlige veje.

Gebyret bliver opkrævet efter § 48 i Miljøbeskyttelsesloven til dækning af kommunens udgifter til administration efter Jordflytningsbekendtgørelsen.

Kontakt

Ejendomsdata
Center for Teknik og Miljø

Sikkermail med MitID (for borgere)
Sikker mail (for virksomheder)

Tlf. (+45) 98 45 63 90

 

Abonnér på ændringer på denne side

Tak for din tilmelding.

Du vil nu modtage en email med et link til at bekræfte din tilmelding. Herefter abonnerer du på denne side og vil modtage en e-mail hvis der sker ændringer i indholdet.

* E-mailen du indtastede, abonnerer allerede på denne side.

* Der skete en fejl og du blev ikke oprettet. Prøv igen senere.