Søg tilskud til at passe dit eget barn

Krav, du skal opfylde, for at få tilskud:

  • Du kan kun få tilskud til at passe dit eget barn, hvis dit barn er i alderen 24 uger og frem til skolestart. 

  • Du må ikke samtidig benytte andre dagtilbud eller modtage tilskud til privat pasningsordning.

  • Du kan ikke samtidig modtage offentlig overførselsindkomst (eksempelvis barselsdagpenge, orlovsydelse, kontanthjælp, førtidspension og SU) eller have en arbejdsindtægt, hvis du vil søge om tilskud til pasning af dit eget barn.

  • Du skal være opmærksom på, at tilskuddet til pasning af egne børn har indvirkning på din ægtefælle, hvis han/hun modtager kontanthjælp.

  • Vi kan kun udbetale tilskud til pasning af dit eget barn til dig, når du bor i Frederikshavn Kommune og har opholdt dig i Danmark, Grønland eller Færøerne i syv ud af de seneste otte år (gælder dog ikke for dig, hvis du er berettiget til ydelsen efter EU-retten).

  • Du skal dokumentere tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle dit barnets dansksproglige kompetencer. 

  • Den korteste periode, du kan få tilskud, er otte uger. Du kan højst få tilskud i et år Der er mulighed for at dele tilskudsperioden for samme barn i to periode samt dele tilskudsperioden op mellem forældrene

  • Din familie kan modtage tilskud til i alt tre børn enten samtidigt eller i forskudte perioder (det samlede tilskud pr. husstand kan dog ikke overstige dagpengemaksimum). Du kan altså ikke få tilskud til mere end tre børn.

  • Vær opmærksom på, at andre i husstanden ikke kan modtage barselsdagpenge for samme barn samtidig med, at der søges om tilskud til pasning af eget barn.

Hvornår kan du få afslag?

I særlige tilfælde kan vi give afslag på din ansøgning om tilskud, hvis hensynet til dit barn taler for det. Det er Dagtilbudsloven og den tilhørende vejledningstekst, der har fastsat disse krav og betingelser.

Du kan få tilskud til at passe dit eget barn efter lovens minimum. Det vil sige, at du kan få et tilskud, der svarer til 75 procent af kommunens udgift til den billigste kommunale plads. Pr. 1. januar 2024 kan du få følgende i tilskud:

Børn mellem 26 uger og 3 år

Kommunens tilskud til pasning af dit eget barn er i 2024: 6.595 kr. pr. måned.

Børn mellem 3 år og skolealderen

Kommunens tilskud kan i 2024 højst være: 4.515 kr. pr. måned. 

Der er ikke noget særskilt fx pædagogisk tilsyn fra Center for Dagtilbud, fordi du modtager tilskud til pasning af egne børn.

Overordnet gælder de generelle tilsynsregler dog også i forhold til tilskud til pasning af egne børn. Kommunerne skal ifølge Barnets lov § 9 føre tilsyn med de forhold, hvorunder alle børn og unge under 18 år og kommende forældre i kommunen lever.

 

Kontakt

Line Gram Larsson
Center for Dagtilbud og Børnesundhed

Tlf. (+45) 98 45 55 67
lelr@frederikshavn.dk

Abonnér på ændringer på denne side

Tak for din tilmelding.

Du vil nu modtage en email med et link til at bekræfte din tilmelding. Herefter abonnerer du på denne side og vil modtage en e-mail hvis der sker ændringer i indholdet.

* E-mailen du indtastede, abonnerer allerede på denne side.

* Der skete en fejl og du blev ikke oprettet. Prøv igen senere.