Værd at vide
Hvad er "Giv et Praj"?
"Giv et praj" er en app, du gratis kan downloade på din mobiltelefon. Med app'en kan du give kommunen direkte besked om et hul i vejen, et manglende skilt eller et træ, der hænger udover vejen.
Hvad kan jeg give et praj om?
Opdager du et hul i vejen, en fortovsflise, der vipper eller en bænk, der er gået i stykker? Så kan du nemt give os et praj, og vi kan reparere det.
Du kan give et praj om alt det, kommunen står for at holde ved lige. Det kan være:
- Fortove
- Skilte
- Vildt voksende græs, ukrudt og planter
- Affaldsspande
- Valgplakater
- Huler i vejen
- Træer langs veje og pladser
Hvordan giver jeg et praj?
Det er nemt, at give besked om fejl eller mangler, mens du er på farten. Har du en smartphone, kan du hente app'en 'Giv et Praj' og sende os et praj direkte fra din position.
Du kan også give et praj fra en computer.
Koster det noget, at give et praj?
Nej, det koster ikke noget at give et praj. Det er gratis både at bruge appen og webløsningen.
Sådan behandler vi dit praj
Du får en kvittering på dit praj via appen.
Hvis vi vurderer at dit praj er akut, udbedrer vi fejlen hurtigst muligt.
Andre praj bliver prioriteret og planlagt i vores daglige drift og vedligehold, eller indgår i den fremtidige planlægning.