Ret din BBR-meddelelse
Er din BBR-meddelelse korrekt?
Hvis du opdager fejl og mangler i din BBR-meddelelse, skal du kontakte os med ændringerne, da du har pligt til at få den rettet.
Når BBR-meddelelsen er rettet til, modtager du en ny i din digitale postkasse.
Hvis rettelsen af BBR kræver en byggetilladelse, får du besked fra os.
Du har pligt til at indberette oplysninger til BBR
Oplysninger om:
- Opførelsesår
- Om- og tilbygning
- Bebygget areal
- Antal etager
- Samlet boligareal
- Samlet erhvervsareal
- Areal af udnyttet tagetage
- Tagmateriale
- Andre materialer
- Energiforsyning
Hvis du har opført byggeri, der ikke kræver byggetilladelse, skal du oplyse os om, hvad du har bygget, i hvilke byggematerialer og antal kvadratmeter.
Ændringer vedrørende olietanke skal ikke anmeldes i BBR.
Du skal være opmærksom på, at noget byggeri kræver en byggetilladelse forud for ændringen i BBR.
Nyregistrering af erhvervsejendomme i BBR
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i Skatteforvaltningen har siden november 2016 nyregistreret erhvervsejendomme i BBR.
Det primære formål er at sikre nye og mere detaljerede anvendelseskoder, som blandt andet skal anvendes til den nye ejendomsvurdering af erhvervsejendomme. Ved udgangen af 2019 var i alt 200.000 af de 265.000 erhvervsejendomme i BBR nyregistreret.
De resterende ejendomme er primært er landbrugsejendomme og offentligt ejede ejendomme. De vil blive nyregistreret som en del af den almindelig drift i kontoret for Registerforvaltning (BBR og OIS) i Udviklings-og Forenklingsstyrelsen.
BBR Erhvervsservice
Nyregistreringen supporteres af BBR Erhvervsservice, som du kan kontakte, hvis du som ejer har spørgsmål om nyregistreringen af erhvervsejendomme i BBR.
BBR Erhvervsservice
Mandag - fredag kl. 9-14
Tlf.: 72 22 28 47