
I Frederikshavn Kommune er vi sammen om både at løfte og udvikle det frivillige sociale arbejde til gavn for borgere med særlige udfordringer. Det gør vi bedst i dialog med hinanden.
Vi vil gerne invitere dig til at komme med dine input til oplæg til nye §18 retningslinjer på et dialogmøde den 22. juni kl. 16.00-18.00.
Frederikshavn Kommune har det overordnede ansvar for løsning af opgaver inden for social- og sundhedsområdet. Formålet med §18 midlerne er at støtte frivilligt socialt arbejde, som kan udvikle, supplere og understøtte den kommunale indsats.
Har du lyst til at bidrage og deltage i en konstruktiv dialog om de nye §18 retningslinjer? Så er vi vært ved en kop kaffe og lidt sødt til ganen. Tilmeld dig dialogmødet senest mandag den 19. juni. Er I flere fra samme forening, der deltager? Så skal I udfylde en tilmelding for hver deltager.
Tid & sted
Torsdag 22. juni 2023
Kl. 16.00-18.00
i Frivilligcenter Frederikshavn,
Danmarksgade 12
9900 Frederikshavn