
Fra 1. oktober 2023 og frem til 15. januar 2024 er det igen muligt at blive vaccineret mod covid-19 og influenza.
Hvem kan blive vaccineret?
- Personer på 65 år kan blive vaccineret mod covid-19 og influenza.
Du får en invitation med Digital Post eller pr. brev, hvis du er fritaget for digital post. - Gravide og personer i særlig risiko kan også blive vaccineret mod covid-19 og influenza, men vil ikke modtage en invitation. På vacciner.dk kan du bestille en tid, hvis du udfylder en tro- og love erklæring. På Sundhedsstyrelsens hjemmeside fremgår, hvem der er i særlig risiko.
- Børn i alderen 2-6 år får også tilbud om at blive vaccineret mod influenza, så de selv er beskyttet mod at blive syge og samtidig beskytter andre i familie og omgangskreds, der kan være i risiko for at blive alvorligt syge af influenza. Vaccinen til børn gives som en næsespray. Du får en invitation til dit barns vaccination i Digital Post.
Sådan bestiller du tid
Du bestiller tid på vacciner.dk. Der kan bestilles tider i både vaccinationscentre og på en række apoteker. Der vil også være mulighed for drop-in uden tidsbestilling på udvalgte tidspunkter.
Her i kommunen bliver der vaccination i Arena Nord i Frederikshavn og apoteker i Skagen, Sæby og Østervrå.
Hjælp til tidsbestilling eller transport til vaccinationssted
Region Nordjylland har åbner op for den regionale Corona-hotline tlf. 97 64 84 63 på hverdage mellem kl. 9.00-14.00. Her kan du få hjælp til tidsbestilling, hvis du er fritaget for Digital Post. Det er også her, du kan ringe, hvis du er immobil og ikke selv kan bringe dig til et vaccinationssted.
Du har god tid til at nå din vaccination
Vaccination forgår fra 1. oktober til 15. januar. Der bliver løbende lagt nye tider ud, så hav tålmodighed, hvis de første tider hurtigt bliver reserveret.
Her kan du se steder, hvor der tilbydes vaccination: