
Find svar på de mest stillede spørgsmål om overgangen til MitID.
Hvorfor skal nogle i Borgerservice, mens andre ikke behøver?
Det er et spørgsmål om sikkerhed. Hvis din bank har information om dig, fx et kopi af dit pas eller kørekort, hvor begge dele ikke er udløbet – så er din identitet bekræftet. Hvis din bank derimod ikke har ”bevis” på hvem du er, eller hvis dit pas i mellemtiden er udløbet siden sidst, du sendte disse beviser til banken, så bliver du registreret som uidentificeret. Din identitet skal derfor bekræftes i Borgerservice.
Skal jeg skaffe et nyt pas, hvis mit nuværende er udløbet?
Nej. Man skal medbringe enten et gyldigt pas, kørekort eller opholdstilladelse med billede. Man kan også medbringe to af følgende dokumenter i stedet: Personattest, dåbs-/fødselsattest, sundhedskort (sygesikringskort) eller bopælsattest.
Udover gyldig legitimation skal du svare på et antal spørgsmål om dig selv (hentet fra CPR-registret) eller medbringe et vidne, som kan bekræfte, at du er dig. På den måde kan vi sikre, at vi udleverer MitID til den rigtige person.
Kan man kun få MitID, hvis man har en mobil?
Nej. Man kan få forskellige identifikationsmidler, heriblandt en kodeoplæser eller kodeviser. Dette kan man søge om ved oprettelse og derefter få den udleveret i Borgerservice.
Skal min telefon være ny for at jeg kan bruge MitID som app’?
Hvis du har kunnet bruge NemID som app så burde din telefon også kunne hente MitID som app. Det vigtigste er, at der er data nok på din telefon.