
Siden januar 2019 har journalist Elena Stancu og fotograf, Cosmin Bumbut kørt Europa tyndt i deres autocamper for at dokumentere rumænske mindretal i blandt andet Spanien, Holland og Danmark. I 2022 besøgte de Skagen og Frederikshavn. Her interviewede og fotograferede de en række herboende rumænere – bl.a. en sproglærer og andre, der bor i området og arbejder på virksomheder i Frederikshavn Kommune.
Oplev udstillingen og mød skaberne bag
Nu er Elena og Boris tilbage i Danmark for at vise deres fotoudstilling og takke de rumænere, som har fortalt deres historie og lagt ansigt til de mange unikke portrætter, der indgår i udstillingen. Billederne er monteret på Elena og Boris’ autocamper, og alle interesserede er velkomne til fernisering af fotoudstillingen fredag den 19. maj kl. 12.00-20.00 på pladsen ved Kulturhus Kappelborg i Skagen.
Når udstillingen lukker fredag aften kl. 20, får alle, der kan genkende sig selv på nogle af fotografierne, mulighed for at tage dem med hjem.