Glæd dig til en sæson med arrangementer for både børn, unge og voksne. Her er nogle af de arrangementer, som du kan opleve i foråret.
To spændende klassikercaféer
Med forårets klassikercaféer sætter bibliotekerne fokus på to klassiske forfattere - Virginia Woolf og Karin Michaëlis. Få et portræt af Virginia Woolf onsdag den 7. februar, og få et indblik ind i Karin Michaëlis liv tirsdag den 7. maj.
Forfatterforedrag
Oplev Benedicte Huang på Frederikshavn Bibliotek torsdag den 29. februar, hvor hun fortæller om sit arbejde med romanen ”Døtreskole”.
I marts kan du høre forfatter og journalist Camilla Stockmann fortælle om mord, moderskab og menneskelighed. I bogen ’Når du strammer garnet’ tager Camilla Stockmann os med tilbage til de mørke årtier, før aborten blev fri, når hun besøger Frederikshavn Bibliotek tirsdag den 5. marts.
Købstadsjubilæum
I anledningen af Sæbys 500-års Købstadsjubilæum afholdes der litteraturbanko i ’For Retfærdigheden’ i Sæby mandag den 26. februar. Bankopladens tal er erstattet med ord fra lokale forfattere.
Phillip Faber kan opleves i sensommeren under Købstadsjubilæet, hvor han kommer spiller klaver.
Læs mere om, og tilmeld dig arrangementerne på bibliotekets hjemmeside.