Den nuværende sundhedsaftale for Nordjylland trådte i kraft 1. juli 2019. De konkrete indsatser, der skal til for at udmønte sundhedsaftalen, er ikke fastlagt i sundhedsaftalen men vil blive udviklet i løbet af sundhedsaftaleperioden.
Kort om sundhedsaftalens indhold
Visionen i sundhedsaftalen lyder, at ”Nordjyderne bliver sundere og oplever et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen, der er til for dem”. Der skal arbejdes hen imod visionen gennem 5 politiske pejlemærker:
- Styrket samarbejde med fokus på kerneopgaver og sundhedstilbud tæt på borgerne
- Bedre forløb og resultater med borgerne som aktive samarbejdsparter
- Større lighed i sundhed
- Øget mental sundhed og trivsel er grundlaget for gode leveår
- Mindre rygning vil give flere raske leveår
Sundhedsaftalens målgruppe
Målgruppen er hele den nordjyske befolkning, men aftalen har særlig fokus på tre målgrupper:
- børn og unge med særlige udfordringer
- borgere med psykisk sygdom
- borgere med kroniske sygdomme og/eller komplekse problemstillinger.
Bærende principper
Principperne er den fælles grundforståelse, som parterne samarbejder ud fra. Det drejer sig bl.a. om:
- lokalt ejerskab
- en respektfuld samarbejdskultur
- bedst mulig ressourceudnyttelse (herunder opgaveoverdragelse).
Til sundhedsaftalen findes en række samarbejdsaftaler (kaldet "Den tværsektorielle Grundaftale"), som løbende revideres og beskriver arbejdet indenfor de konkrete aftaleområder.
Se sundhedsaftalen her - link til Region Nordjyllands hjemmeside