Skriftlige spørgsmål til Frederikshavn Byråd

Spørgsmål til byrådsmødet den 24. april 2024 fra Frode Thule Jensen, 9750 Østervrå.

Jeg er tilhænger af at vi i Danmark får udbygget den vedvarende energi på land. MEN jeg er også stærkt tilhænger af, at de lokalområder som skal være ”værter” for disse anlæg oplever reel værdi af dette påtvungne værtskab. Dette vil øge den lokale opbakning, og sikre, at den politiske behandling af projekterne, kan ske betydeligt mere smidigt, end i de 12 år jeg sad i byrådet. I den periode blev stort set alle projekter afvist af byrådet.

Derfor disse spørgsmål.

Tænketanken KRAKA har i deres rapport: ”10 GIGA PÅ TAVLEN”: udregnet hvor stor en besparelse (efterfølgende omtales besparelsen som ”ekstra ordinært overskud”) investorer har, når de opstiller solceller og vindmøller på land frem for på havet.

Citat side 47:
”VE-opstillere opnår en årlig besparelse på 495.000 kr. pr. MW for vindmøller og 159.000 kr. pr. MW for solceller, når VE opstilles på land i stedet for på havet. Da afregningsprisen for strøm produceret på land og hav er cirka ens, ender besparelsen som højere overskud for VE-opstillerne”.”

Se hele rapporten her:
https://kraka-advisory.com/sites/default/files/2023-09/10%20giga%20p%C3%A5%20tavlen.%20Vind%20og%20sol%20p%C3%A5%20land%20-%20en%20reel%20mulighed%20for%20gr%C3%B8n%20str%C3%B8m%20og%20mere%20vild%20natur_0.pdf

Spørgsmål 1
Hvor stort er dette ekstra ordinære overskud som investorerne har på solcelleanlægget ved Havensvej mellem Hørby og Dybvad ifølge tænketanken KRAKA's beregninger?

Landdistrikternes Fællesråd har på baggrund af KRAKAs rapport lavet et notat:

”VE på land: Forslag til lokal kompensation og afkast” om hvordan lokalområderne kunne få deres fair del af dette ekstraordinære overskud. En betaling for værtskabet af VE-anlæg.

Se hele notatet her:
https://www.landdistrikterne.dk/wp-content/uploads/sites/5/2023/12/Notat-om-kompensation-til-naboer-og-lokalsamfund-ifm.-VE-paa-land.pdf

I notatet forslås en lokal kompensation på 15% af produktionsværdien hvert år til deling mellem naboer, lokalområde og kommunen.

Spørgsmål 2  
Hvor stor ville kompensationen fra solcelleanlægget ved Havensvej havde været årligt, hvis Frederikshavns kommune havde haft  en  ”Strategi for lokal forankring og værdiskabelse af VE-anlæg i Frederikshavn Kommune”, hvor man havde valgt at følge notatet fra Landdistrikternes Fællesråd med forventninger om 15% kompensation til lokalområdet?

Svarerne på begge spørgsmål afhænger i høj grad af de valgte forudsætninger, men her vil jeg bede om, at man svarer ud fra de forudsætninger som er beskrevet i tænketanken KRAKA's rapport.

Spørgsmål til byrådsmødet den 20. marts 2024 fra Flemming Olesen, Minervavej 17, 9990 Skagen.

Spørgsmål

Da kommunen for mange år siden besluttede at yde tilskud til ældreidræt, var der et reelt behov, de store årgange blev tvunget ud af arbejdet, uden at have ret meget i opsparing.

Sådan er det ikke I dag, nutidens pensionister har millioner i opsparing.

Jeg tænker, at det er politisk korrekt at flytte tilskuddet til ældreplejen, her er der brug for varme hænder og omsorg.

Mit spørgsmål til Birgit Hansen er som følger:

Hvilke tanker gør du dig til dette forslag?

Svar

I Frederikshavn Kommune er der fortsat et fokus på at styrke fællesskabet for Kommunens ældre borgere – også gennem samvær og bevægelse.

Ældreidrætten kan være med at til styrke sundhed og bevægelighed samt forebygge ensomhed, og i sidste ende enten udskyde eller helt fjerne behovet for pleje for denne målgruppe.

Spørgsmål til byrådsmødet den 20. december 2023 fra Frode Thule Jensen, Brøndenvej 56, Østervrå.

Spørgsmål

Til borgmester Birgit S. Hansen

Vil du, som i Thisted kommune, tage initiativ til at Frederikshavns kommune udarbejder principper og kriterier for planlægning af VE energianlæg, særligt med henblik på at sikre at naboerne ydes tilstrækkelig kompensation samt ikke mindst lokalt ejerskab?   

Meget gerne således, at allerede fremsendte ansøgninger dags dato, opfordres til at genfremsende deres ansøgning og indarbejde intensionerne om kompensation og medejerskab.

Baggrunden for forslaget er et ønske om, at vi får udbygget vedvarende energi anlæg i Frederikshavns kommune.

For at det kan ske betydeligt mere smidigt, end vi har set tidligere, bør lokalområdet hvor disse anlæg placeres, sikres mulighed for både medejerskab samt kompensation. Kompensationen kan med fordel organiseres således, at den udbetales over anlæggets levetid.

Som inspiration vil jeg henvise til vedhæftede notat fra Landdistrikternes Fællesråd:

VE på land: Forslag til lokal kompensation og afkast.

Svar

Jeg har læst og er orienteret om Thisted kommunes tilgang til planlægning af VE-anlæg, og finder den inspirerende til det igangværende arbejde i Frederikshavn Kommune.

Vi har i kommunen stor forståelse for, at VE-anlæg har betydelig indflydelse på de lokalområder, hvor de anlægges. Jeg er enig i, at lokal opbakning og ejerskab til projekterne kan være en afgørende faktor for, at vi i fællesskab kan lykkes med omstillingen til et grønnere og mere bæredygtigt samfund.

Kommunen gennemførte i starten af 2023 en for-offentlighedsfase, hvor projektudviklere kunne indsende ønsker til kommunens udpegning af nye arealer til vindmøller og solcelleanlæg. Det forventes, at vi i starten af 2024 kommer til at tage stilling til, hvilke af de 24 VE-projekter, der skal prioriteres til at kunne blive sat i gang.

Med hensyn til kompensation i forbindelse med VE-projekter, er det allerede reguleret i lov om fremme af vedvarende energi, den såkaldte VE-lov. Det gælder fx værditabserstatning, VE-bonusordningen og Grøn pulje.

Grøn pulje er et tiltag som på nuværende tidspunkt er under implementering i Frederikshavn Kommune, og det forventes, at der foreligges et administrationsgrundlag i starten af 2024. Grøn pulje kan anvendes til projekter til gavn for lokalsamfund og naboer til nye vedvarende energianlæg og puljen skal således understøtte attraktive lokalsamfund.

Med venlig hilsen

Birgit S. Hansen
Borgmester

Spørgsmål til byrådsmødet den 30. august 2023 fra Ida Skov, Tronderupvej 26, 9900 Frederikshavn

Vedrørende rapport fra Ankestyrelsen og sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere

I april i år offentliggjorde Ankestyrelsen en rapport af en praksisundersøgelse af kommunernes administration af lov om brug af økonomiske sanktioner af kontanthjælpsmodtagere.
Ankestyrelsen undersøgte ved stikprøver 13 kommuner som er valgt repræsentativt ud.

Ankestyrelsen har fundet fejl i 85,2% af de undersøgte sanktionsafgørelser i landets kommuner efter nye regler pr. 1. januar 2020.

Det vil sige, at der er fejl i 85.2% af de økonomiske straffe, som jobcentrene giver kontanthjælpsmodtagere. Hvis man ser på sanktioner udelukkende af aktivitetsparate borgere, altså de allersvageste så har ankestyrelsen fundet fejl i 100 % af de undersøgte sager.

Loven om økonomiske sanktioner siger i forhold til aktivitetsparate, at kommunen må straffe økonomisk, hvis den ledige ikke viser vilje til at påtage sig sine forpligtelser. For at give en sådan skærpet rådighedssanktion skal kommunen vurdere, at borgeren viser en manglende vilje til at stå til rådighed.

For aktivitetsparate gælder det, at kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren for at vurdere, om borgeren tilsidesætter sin pligt til at stå til rådighed. Hvis borgeren gentagne gange udebliver fra aftaler, er det kun, hvis der ikke er en rimelig grund til udeblivelserne, at der kan straffes.

Sanktionerne kan betyde stop for kontanthjælp i op til 3 måneder og kan derfor være katastrofal for de, der rammes.
Det er meget alvorligt for den enkelte borger, når vedkommendes forsørgelsesgrundlag forsvinder, og der er også et stort problem for den tryghed, som alle er afhængige af. 

Siden offentliggørelsen af rapporten fra Ankestyrelsen, har nogle kommuner undersøgt alle sager, hvor de har sanktioneret kontanthjælpsmodtagere siden 2020. Andre er stadig ved at beslutte, hvad de gør.

Spørgsmål 1

Jeg vil gerne vide hvordan Frederikshavn Kommune administrerer loven om skærpede sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere?

Svar

I Jobcenter Frederikshavn har vi samlet sagsbehandlingen omkring sanktioner i ét team. Lovgivningen på sanktionsområdet er kompliceret, og formålet med centraliseringen af opgaven er, at det bliver et specialiseret område, der skal sikre korrekt sagsbehandling og borgernes retssikkerhed. Dertil er der beskrevet og implementeret sagsgange i sanktionsteamet, der ligeledes skal sikre lovmedholdelighed og borgernes retssikkerhed.

I situationer, hvor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke reagerer på partshøring om sanktion, forsøges der altid at opnå kontakt og dialog med borgeren. Her kan det være borgernes mentor, jobkonsulent eller anden for borgeren kendt person, der forsøger at få kontakt - enten pr. telefon eller ved at opsøge borgeren.

Ydermere kan vi kun træffe afgørelse om sanktion for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvis vi vurderer, sanktionen vil fremme personens rådighed.

Spørgsmål 2

Har Frederikshavn Kommune brugt økonomiske sanktioner overfor kontanthjælpsmodtagere i årene 2020 -2023, og i så fald hvor mange gange?

Svar

Systemmæssigt kan der kun udtrækkes data fra maj 2021 og frem på sanktioner, idet Jobcentret er overgået til nyt ydelsessystem. I den periode er der sammenlagt (både uddannelseshjælp, kontanthjælp og ydelser til integrationsborgere) lavet 495 periodesanktioner og 207 punktsanktioner.

Punktsanktioner er forseelser, der medfører et træk i forsørgelsen med et lovbestemt beløb. Det er f.eks. hvis en ledig ikke overholder jobsøgningsaktiviteter. Periodesanktion er modregnet for en bestemt periode. Det er f.eks. udeblivelser fra praktikker og samtaler. Ofte er periodesanktioner kun på enkelte dage.

De konkrete antal sanktioner pr. ydelsesgruppe kan ikke udsøges, men det er primært jobparate borgere der er omfattet.

Derudover er der i samme periode lavet én skærpet sanktion på en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager og på 6 jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Spørgsmål 3

Har Frederikshavn kommune reageret på rapporten fra Ankestyrelsen, altså gjort noget for at undersøge om afgørelserne har været korrekte i forhold til loven om økonomiske sanktioner?

Svar

Ankestyrelsens rapport har ikke givet anledning til specifikke tiltag i Jobcenter Frederikshavn, heller ikke gennemgang af alle sanktionerne fra 2020. Jobcentret laver løbende ledelsestilsyn, har faglig sparring og fagmøder med personalet i sanktionsteamet.

Spørgsmål 4

Har Frederikshavn Kommune planer om at undersøge sager om økonomiske sanktioner af kontanthjælpsmodtagere efter 2020?

Svar

Aktuelt er Ankestyrelsen i gang med en undersøgelse i 12 kommuner, hvor Frederikshavn Kommune deltager. Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunernes brug af reglerne om sanktioner i konkrete sager. Fokus i undersøgelsen er punktsanktioner og periodesanktioner. Ankestyrelsen forventer undersøgelsen bliver offentliggjort 1. halvår 2024.

Spørgsmål til byrådsmødet den 30. august 2023 fra Poul Nedergaard Jensen og Erik Vium, Foreningen for Bygning- og landskabskultur i Skagen og Råbjerg Sogne

Vedrørende projektet Maskinrummet, Auktionsvej 2-4, Skagen

1. Hvorfor er der ikke udført partshøring og naboorientering, da Maskinrummet udstiller
skibsmotorer og kører med dem hvilket giver miljømæssige belastning fra
maskinværkstedet?

2. Hvordan kan en kommunalbestyrelse melde ud at Frederikshavn kommune er GRØN og i alt tænker på hvad der godt for klimaet og muligvis samtidigt give tilladelse til et Museum der udleder mængder af CO2?

3. Har kommunen vurderet om et museum og maskinværksted vil skabe konflikt i strid med lokalplanens formål om fastholde Skagen Havn som en erhvervshavn og tilstræbe
forebyggelse af konflikter mellem de forskellige funktioner?

4. Kan de støjgrænser der er i lokalplanredegørelsen og i Miljøloven overholdes?

5. Er der udarbejdet en miljøscreening af projektet og er dette udført af bygherre / rådgiver eller kommunen?

6. Hvis ikke hvorfor er dette ikke udført?

7. Hvis kommunen selv har udført dette, så hvad er begrundelse herfor?

8. Hvilken begrundelse mener kommunalbestyrelsen at en lokalplan, der er 14 år gammel kan anvendes – det er en lokalplan der næsten ligner en rammeplan for området?

9. Placeringen i midten Skagens kulturmiljø – hvad er begrundelsen for dette?

10. Placering på Vestkajen eller andet sted på havnen, kunne det være en mulighed og venligst begrund et nej?

11. Projektets arkitektur viser ringe respekt for byens voluminer, Bindesbøll Fiskepakhuse der nu reduceres til små skure, Plesners og Kampmann’s bygninger samt hele det visuelle indtryk fra vandet og med en begrundelse i svaret – har dette været vurderet set i sammenhæng med den herlighedsværdi byen mister?

12. Hvorfor har kommunen ikke krævet at der skulle være en Nordisk arkitektkonkurrence, så der i det mindst kunne være fremkommet nyskabende arkitektur, som kunne være med til at Skagen også kom på verdenskortet på dette område?

13. Har kommunen vurderet muligheden for lavere og mere tilpasset byggeri til omgivelserne hvis der blev udarbejdet ny lokalplan. Begrundet svar ønskes?

14. Kan kommunalbestyrelsen dokumentere de trafikale udfordringer der kommer for
bymidten?

15. Skal der etableres detailhandel i bygningen eller bygningerne – et svar med ja eller nej er nok.

16. Vil kommunalbestyrelsen nedlægge et §14 forbud for projektet?

17. Ønsker kommunalbestyrelsen at ødelægge Skagen og den kulturarv der er i byen på grund af økonomi og dermed tilsidesætte herlighedsværdien?

Svar

Spørgsmålene vedrører sag nr. 4 på dagsordenen.

I følge reglement for spørgetid kan spørgsmål som vedrører punkter på dagsordenen ikke besvares i spørgetiden, men kan indgå i drøftelserne under behandling af punktet.

Drøftelsen på byrådsmødet kan høres her.

Spørgsmål til byrådsmødet den 31. maj 2023 fra Poul-Erik Andersen, Bundgarnsvej 9, 9982 Ålbæk

Spørgsmål

Vedrørende skibsvrag på Ålbæk havn

Spørgsmål 1
De lokale fiskere har alt for lidt kajplads i Ålbæk havn og de betaler vel for at bruge havnen?

Fiskekutterne i Aalbæk havn betaler en fiskebåds afgift og ligger én og én i ét lag ved kajen. Det er praktisk, når kutterne dagligt skal ud og ind fra fiskeriet. Det er imidlertid også meget pladskrævende, alternativet er pælepladser for at give mere plads, men det er ikke havnens oplevelse, at der er for lidt kajplads til kutterne, og havnen har ikke kendskab til, at kuttere har forladt havnen og fået plads andet sted, fordi der ikke er plads.

Den plads, som de to kuttere optager i Aalbæk havn, er ikke større end den plads, som værftet bruger, når de reparerer på kutterne. Historisk set har værftet altid haft mulighed for at råde over et stykke kajplads, og Marconi er en opgave, som værftet har taget ind for at ophugge, men som pt. er udskudt.

Spørgsmål 2
Hvor længe skal vi fortsæt belemres med de 2 skibsvrag?

Kutteren Anna Bang: Der er pt. ikke fastsat en tidshorisont, men der er forskellige muligheder for løsninger. Kommunens muligheder er at give ejeren en frist til at fjerne skibet. Hvis ikke ejeren fjerner skibet, kan havnen tage skibet i land, men så overtager havnen ansvaret for skibet. Der arbejdes på at finde løsninger, hvor havnen kan overtage skibet og evt. ophugge det. Det kræver dog en beslutning om, at kommunen vil overtage skibet, og at den juridiske proces er i orden i den forbindelse.

Havnen skal sørge for, at der i forbindelse med, at skibet kommer i havnens besiddelse, foretages en vurdering af skibets værdi. Dette skal foretages af anerkendt vurderings bureau.
En anden løsning er ophugning af skibet, eller at der findes en køber af skibet. 

Kutteren Marconi:
Værftet oplever stor interesse fra eventuelle købere, som de pt. er i dialog med om overtagelse af kutteren. Falder aftalen ikke på plads snarest, går værftet i gang med ophugning.

Spørgsmål 3
Har de betalt havnepenge?

Kutteren Anna Bang:
Nej. Da værftet ikke har nogen aftale med ejeren, betragter havnen fartøjet som hørende under den kategori, der skal betale gæstesejlertakst for perioden i havnen. Havnen har derfor pålagt skibet denne afgift. Dette beløber sig pt. til omkring 200.000 kr.

Kutteren Marconi:
Nej. Kutteren er skaffet til havnen af værftet, som hentede den på Læsø til ophugning. Kutteren ophugges, hvis ikke der falder en aftale på plads om opkøb.

Spørgsmål 4
Hvis ikke, hvor mange penge er havnen så gået glip af?  Også de penge man evt. ville have haft i udlejning?
Havnen har ikke kendskab til, at kuttere har forladt havnen og fået plads andet sted, fordi der ikke er plads. Derfor kan der ikke opgøres et egentligt tab på benyttelse af kajen, hvor det to kuttere ligger.

Regningen til ejeren af Anna Bang er på 200.000 kr.

Havnen har ikke sendt regning vedr. Maconi, idet det er et projekt, som værftet har hentet til havnen som en arbejdsopgave.

Spørgsmål 5
Hvis kommunen kommer til at fjerne dem, hvad vil det så komme til at koste?

Kutteren Anna Bang:
Som ophugningsprojekt er der muligheden at lade værftet ophugge. Vurderingen er, at det vil koste 150.000 kr.
Alternativt kan kutteren slæbes til Frederikshavn og ophugges der.
Prisen for denne proces vurderes at være:
Ophugning                                            175.000 kr.
Slæb til Frederikshavn                             50.000 kr.
I alt                                                      225.000 kr.

Kutteren Marconi:
Kutteren forventes opkøbt, og ellers står værftet for ophugning.

Spørgsmål til byrådsmødet den 3. maj fra Lars Møller Larsen, Krogsdamvej 110, Dybvad

Spørgsmål

Der er indkaldt til et infomøde om en uspecificeret solcellepark i Dybvad. Der har lige været en proces i gang, hvor projekter skulle foreslås. Samtidig fremgår det af udvalgsreferater, at transformatorstation i Badskær skal fremtidssikres til VE anlæg.

Er projekterne allerede prioriteret? Og hvilke projekter (type, størrelse og placering) er indkommet i forbindelse med annonceringen efter projekter?

Svar

Dette svar dækker både henvendelsen vedrørende vedvarende energiprojekter i og omkring Dybvad, samt din forespørgsel om de indkomne forslag til placering af solceller og vindmøller i hele Frederikshavn kommune.

Hvad angår mødet om solcelleprojektet ved Dybvad, som afholdes af en investorgruppe, kan det oplyses, at kommunen ikke er involveret i mødet, og at der endnu ikke er truffet politisk beslutning om projektforslaget.

Hvad angår den generelle ansøgningsrunde for vedvarende energiprojekter har kommunen modtaget 24 forslag, hvor nogle indeholder flere projekter. Administrationen er i gang med at skabe overblik over de indkomne forslag, og indhente manglende oplysninger.

Det er en længere proces, men der er for nuværende kun tale om forslag. Projekterne er ikke prioriterede – og der er heller ikke givet positive tilkendegivelser til projekter eller områder på forhånd. Når administrationen har alle oplysninger, forventer kommunen at offentliggøre projekternes placeringer.

Selve prioriteringen, hvor det besluttes, hvilke forslag, der skal arbejdes videre med, foretages af Plan- og Miljøudvalget.

De projekter, som bliver prioriteret, sendes ud i en fordebat, hvor alle har mulighed for at give deres mening til kende inden der træffes endelig politisk beslutning om, hvilke projekter der igangsættes planlægning for.

Du spørger også til transformerstationen ved Badskær. Det er rigtigt, at Energinet Eltransmission A/S ønsker at udvide transformerstationen, og at Plan- og Miljøudvalget har igangsat planlægningen.

Det skal ikke ses som en del af kommunens indkaldelse af forslag til placering af solceller og vindmøller, som nu er afsluttet.

Spørgsmål til byrådsmødet den 29. marts fra Flemming Olesen, Mineravej 17, Skagen

Spørgsmål

Foreninger som får tilskud, via ældreidrættens samvirke, skal opfylde bestemte kriterier. 

Hvad har I tænkt jer, at gøre, såfremt det viser sig, at en virksomhed, ikke opfylder kriterierne?

Svar

Hvis kommunen bliver opmærksom på, at en forening eller klub ikke opfylder kriterierne, rettes der henvendelse til Ældreidrættens Samvirke og i fællesskab undersøges sagen nærmere.

Spørgsmål og svar til byrådsmødet den 1. marts fra Flemming Olesen.

Spørgsmål

Hvor stort et beløb yder kommunen i tilskud til ældreidræt pr. år totalt?

Svar

Kommunen udbetaler 327.640 kr. årligt til Ældreidrættens Samvirke, som de uddeler til deres medlemsforeninger. Dette er beløbet for 2023 og prisfremskrives årligt.

Spørgsmål og svar til byrådsmødet den 23. november 2022 fra Inge Kragh Christiansen, Mette Billes Vej 8, Frederikshavn

Frederikshavn Byråd har i 2020 godkendt en ny afdeling i Frederikshavn Boligforening, såkaldte Aula, i den gamle gymnastiksal ved Ørnevejen skole.

Godkendelsen var under forudsætning af en foreløbig anskaffelsessum på knap 11 millioner kr. og en medlemspris på henholdsvis 4 kr. og 2 kr. for beboere i Frederikshavn og Sæby/opland.

Spørgsmål 1 + 2 + 3

Hvordan forholder Frederikshavn Byråd sig til, at medlemsprisen ikke længere er 4 kr. og 2 kr. men derimod 59 kr., på baggrund af væsentlige budgetændringer?

Mener Frederikshavn Byråd, at det er forsvarligt at støtte finansiering af et fælleshus, der på 2 år er steget i renovering fra 7 millioner til knap 11 millioner, til et nu ukendt endnu større beløb, samt en medlemspris for samtlige beboere i en afdeling på nu 59 kr. i modsætning til oprindeligt 4 kr. og 2 kr.? Det skal bemærkes, at hvis en afdeling bliver medlem, så er det samtlige beboere, der hvert år skal betale yderligere mindst 708 kr. mere i husleje pr. år, ufrivilligt.

Det skal også bemærkes, at mange af de afdelinger, som har tilkendegivet ønske om medlemskab, er afdelinger uden en fungerende afdelingsbestyrelse, hvormed det er organisationsbestyrelsen, der har valgt medlemskab på deres vegne.

Mener byrådet, at det er rimeligt at samtlige beboere skal betale til Aulaen, selvom de ikke er medlemmer. Dette fremkommer ved, at huslejetab skal dækkes af dispositionsfonden, og hvis en afdeling der er medlem, har et stort lejetab, vil det i sidste ende ramme alle beboere, også dem der ikke er medlem

Samlet svar på spørgsmål 1+2+3

Byrådet har indtil videre kun godkendt skema A i sagen. Skema A sagen er boligforeningens forventede budget over hvad opførelse/renovering koster.

Efter godkendelse af skema A arbejder boligforeningen videre med projektet, og sender det i udbud/licitation. Når der er kommet tilbud ind på projektet, udarbejdes et skema B. Kommunen har endnu ikke modtaget et skema B.

Byrådet skal godkende skema B – hvis økonomien i skema B væsentlig overskrider økonomien i skema A, kan Byrådet vælge ikke at godkende projektet.

I forhold til at blive en del af Fælleshuset, så er det på demokratisk vis noget, som de forskellige afdelinger stemmer om. Alle afdelinger har mulighed for at have en afdelingsbestyrelse.

Alle afdelinger er selvstændige juridiske enheder, således at tab i en afdeling ikke påvirker andre afdelinger. Dispositionsfonden (som der henvises til i spørgsmålet) er en overordnet konto i boligorganisationen, og bruges til at dække huslejetab og er en slags ”opsparing”, som alle afdelinger betaler ind til.

__________________________________________________________________

Frederikshavn Byråd har tidligere godkendt Skema B og C vedrørende renovering af afdeling 4 Cloosparken.

Spørgsmål 1 vedr. Cloosparken

Hvordan forholder Frederikshavn Byråd sig til, at der er en budgetoverskridelse på ca. 25%, og mener Frederikshavn Byråd, at det er udtryk for forsvarlig drift af en almen boligafdeling?

Svar spørgsmål 1

Gennemførelse af helhedsplanen for Cloosparken har været en meget langvarig proces, som startede med problemer med skimmelsvamp.

Overskridelserne skyldes blandt andet merudgifter til nedbrydning, sanering og genopbygning af indervægge. Derudover har projektændringer og en forlængelse af projektet medført merudgifter til blandt andet genhusning.

Når renoveringssagen er godkendt, på grundlag af en helhedsplan, kan kommunen som udgangspunkt ikke afvise at godkende skema B og C, heller ikke som følge af overskridelser af den oprindeligt godkendte anskaffelsessum, i det omfang at overskridelserne er godkendt af Landsbyggefonden, og i øvrigt gennemføres uden væsentlige lejestigninger.

Landsbyggefonden har hele vejen igennem godkendt overskridelserne. Endvidere er huslejen kun steget fra 201 kr./m²/år til 217 kr./m²/år fra skema A til skema C.

Spørgsmål 2 vedr. Cloosparken

Hvordan forholder Frederikshavn Byråd sig til, at der mangler bilag for flere år i regnskabet?

Svar spørgsmål 2

Kommunen har bedt direktøren for boligorganisationen om at redegøre for hvorfor bilagene mangler.

Direktøren for Frederikshavn Boligforening oplyser, at problemet er opstået, fordi boligorganisationen har skiftet revisor, og at de fysiske bilag ikke er gemt ud over kravene i bogføringsloven på 5 år. Fra 2015 er alt indscannet elektronisk, og derfor vil fejlen ikke kunne ske igen.

Vi vil opfordre dig til, at gå i dialog med Frederikshavn Boligforening omkring de spørgsmål du har og som kan opstå.

Spørgsmål til byrådet fra SIC Skagen Innovationscenter, Poul Jakobsen, Eranthisvej 6, 9990 Skagen:

Spørgsmål 1:
Betyder det at direktionen frit kan om disponere midler på alle de kommunale konti f.eks konto 06 til ældreplejen/vedligeholdelse af veje.

Svar spørgsmål 1:
Nej, det er ikke tilfældet.

Det der gives bemyndigelse til er, eksempelvis regulering af tilskudsbeløb fra staten (corona, Ukraine eller tilsvarende), faktiske omkostninger ved indfrielse af lån eller tilsvarende, i sådanne tilfælde vil direktionen kunne foretage reguleringer i budgettet, altså tekniske korrektioner/tilpasninger. Serviceniveauerne er politisk fastlagte og ikke noget der kan ændres administrativt.

Spørgsmål 2:
Vi har som Byrådet bekendt haft en løbende debat i Skagens avis om nedenstående, som kommunen ikke har besvaret.

Vil kommunen benægte at analysen fra KL er korrekt, når analysen fra KL viser at der er 894 ansatte i administrationen i Frederikshavn Kommune.

Administrative medarbejdere i Frederikshavn kommune

Jeg begærede som bekendt aktindsigt i de kommunale nøgletal for administrative medarbejdere i danske kommuner.

Birgit oplyste at det ikke var tal, som var tilgængelig i kommunen.

Hvis det er sandt er det jo en skandale uden sidestykke.

Som vi ser nedenstående

https://www.kl.dk/media/47936/kend-din-kommune-2022.pdf

Når man klikker på ovenstående link og går ned på side 96

96 09 / Administration Kend din kommune – Brug nøgletal i styringen 2022 HVOR MEGET PERSONALE BRUGER I PÅ LEDELSE OG ADMINISTRATION?

Her kan man se at 46 kommuner i Danmark bruger mindre personale til ledelse og administration.

I Frederikshavn kommune er der 14,9 medarbejdere pr tusinde indbyggere.

Det vil sige at der er 894 medarbejdere i administrationen i Frederikshavn Kommune og ikke 666 som oplyst af kommunen.

Vi må nu have afklaret om det er Kommunen som har ret eller hvis det er KL som har ret må vi kræve at budgettet for 2023 genåbnes.

Jeg fik mine oplysninger fra Odder og Kolding kommune, som bruger disse oplysninger i deres budgetlægning.

Svar spørgsmål 2:
Du har fået de faktiske oplysninger fra Frederikshavn Kommune om antallet af ansatte på konto 6 (økonomiudvalget) hvor oplysningen for maj 2022 er 665,6 fuldtidspersoner og fordelt på 707 personer. Konto 6 omfatter administrativt personale i kommunerne. Spørgsmål til opgørelsen fra KL bedes rettet til KL.

Spørgsmål 3:
Hvad er vigtigst for Byrådet? Mange ansatte i administrationen eller ældrepleje/service for borgerne.

Svar spørgsmål 3:
Det vigtigste er, at vi har de nødvendige medarbejdere til, at løse de opgaver vi er pålagt iht. lovgivningen og vores lokale fastlagte serviceniveau, så vi kan betjene borgerene, virksomhederne bedst muligt. Det drejer sig om ældrepleje, folkeskole, byggesager, jobcentret, biblioteker mv.

Spørgsmål 4:
Hvad er årsagen til at man ikke reducerer antallet af administrative medarbejdere fra 14,9 til 12,9 pr 1000 indbyggere.

Det vil give en besparelse på 120 administrative medarbejdere, som budgetmæssig svarer til 60,0 mio. kr.

Som vi ser i de kommunale nøgletal har de 10 bedst administrerede kommuner i gennemsnit 12,9 administrative medarbejdere pr. 1000 indbyggere.

Svar spørgsmål 4:
Der skal årligt ske reduktioner på udvalgenes budgetter på 1%, grundet faldet i befolkningstallet. Det gælder også Økonomiudvalgets budget, hvor der i det netop indgået budget for 2023 – 2026 vil ske en reduktion i 2026 på 35,5 mio. kr.

Statistikker og nøgletal er vigtige, at følge og se ind i, men der er væsentlige forskelle mellem de enkelte kommuner, hvilket nøgletallene der henvises til også viser.

Spørgsmål 5:
Vil Byrådet lytte til borgerne eller er svaret bare.

Vi er enige om budgettet,” men ingen ved reelt hvad man er enige om”

Vi har netop været igennem en debat om Kystmuseet, hvor der er 24 ansatte, hvor man var klar til at nedlægge vore lokalsamlinger for at bevare de mange ansatte på Kystmuseet.

Det medførte en større underskriftindsamling, hvorefter Kystmuseet rettede ind.

Svar spørgsmål 5:
Kommunen giver tilskud til blandt andet Kystmuseet, men der er valgt en selvstændig bestyrelse for museet der skal tilpasse og administrerer deres samlede budget ud fra de opgaver og funktioner de har. Der er ikke tale om et kommunalt museum, det er bestyrelsen der skal foretage og stå på mål for deres disponeringer og prioriteringer. Byrådet skal forholde sig til tilskuddets størrelse.

Den næste underskriftsindsamling kan få følgende ordlyd.
Vi ønsker antallet af administrative medarbejdere i Frederikshavn kommune reduceret med 13,4 %, som vil give en besparelse på ca. 60.0 mio. kr.

Beløbet kan om disponeres med 20 mio. kr. til ældreplejen og yderlige 40 mio. kr. til vedligeholdelse af vore veje.

Det er vel reelt kun en direktionsbeslutning jvf. punkt 8 i referatet fra sidste Byrådsmøde.

Der er ikke tale om et ensidigt synspunkt når landets Statsminister siger, at der skal spares 3,5 milliard i de kommunale administrationer.

Svar på bemærkningen:
Der henvises til svaret på spørgsmål 1. Såfremt der fra folketinget tages konkrete beslutninger om, at opgaver ikke længere skal løses i kommunerne, vil vi som byråd, se på mulighederne og tilpasningerne der måtte følge af sådanne folketings beslutninger.

Spørgsmål fra Ida Skov

Emne: Spørgsmål om forholdene i daginstitutionerne næste år

Spørgsmål til byrådet fra Carl Åge Østergaard, Otto Sverdrups Vej 27, 9900 Frederikshavn

Frederikshavn Kommune har i sommer ved byggetilladelse givet accept af etablering af et nyt fabriksanlæg til fremstilling bygningselementer på Toftegårdsvej 32 i Frederikshavn (tidligere Trigon grund). Fabriksanlægget etableres i en renoveret og en nybygget hal med et samlet areal på over 2000 kvm og bliver beliggende kun 30-50 meter fra de omliggende boligkvarterer på tre sider - Toftegården, Sønderjyllandskvarteret/Grønlandskvarteret, Tøndervejskvarteret.

Spørgsmål 1.

Har det indgået i kommunens overvejelser ved behandling af byggesagen, at virksomheden vil udgøre en støjbelastning for omliggende boliger, herunder støj fra til- og frakørsel med lastbiler til virksomheden samt af- og pålæsning ? 

Spørgsmål 2.

Hvilket oplysninger har kommunen i givet fald haft til rådighed for sin vurdering af, om virksomhedens støjpåvirkning er forenelig med en beliggenhed tæt ved boliger?

I erhvervsområdet ved Toftegårdsvej er kun tilladt virksomhedsklasse 1-3.    Den kommende virksomhed er af kommunen udpeget som en fremstillingsvirksomhed med krav om miljøtilsyn.

Spørgsmål 3:

Hvilke særlige oplysninger har kommunen vedr. den pågældende produktionsvirksomheds støjbelastning,  driftstider og produktionsomfang, som kan begrunde, at den nedklassificeres til virksomhedsklasse 1-3 og etableres på en grund, hvor det kun er muligt at overholde anbefalet afstand til boliger for klasse 2 virksomheder (20 m).

(Kommunen henviser i lokalplaner og kommuneplan til følgende beskrivelse af virksomhedsklasse 2-4:

Klasse 2 Virksomheder, der giver anledning til ganske ubetydelig påvirkning af de nærmeste omgivelser. Virksomhederne kan indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Denne klasse omfatter typisk mindre virksomheder. ­ F.eks. bogbinderier, fotografisk industri, elektronikværksteder og laboratorier. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 20 meter.

Klasse 3

Omfatter virksomheder, som fra udendørs aktiviteter (herunder transport) og småafkast giver anledning til en mindre påvirkning af omgivelserne. Virksomhederne bør placeres i industriområder, evt i randzonen, hvis området er zonet. Virksomhedstypen vil ofte være forenelig med forureningsfølsomme naboområder. Indenfor denne klasse falder mange håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. - F.eks. små maskinfabrikker og benzinstationer. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 50 meter.

Virksomhedsklasse 4:

Omfatter de mindre belastende af de egentlige produktionsvirksomheder. Som hovedregel bør de placeres i egentlige industriområder. Klassen rummer bl.a. visse levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfladebehandlende virksomheder. - F.eks. konfektions- og trikotagefabrikker, autolakerer og vognmandsvirksomheder. Anbefalet minimumsafstand til boliger: 100 meter.)

1. Spørgsmål:

Der er indkommet spørgsmål til byrådet fra: Poul-Erik Andersen, Bundgarnsvej 9, Ålbæk

Spørgsmål: Jeg stillede et par mundtlige spørgsmål på sidste byrådsmøde, men er ikke tilfreds med Mette Hardams svar, derfor stiller jeg nu følgende spørgsmål til udstykning af sommerhusgrunde i Hulsig.

1. Sommerhusgrunde og bytteforhold 1:1 efter vejledningen og efter Lodskovvad 2 er taget ud, og hvis Niels Skivers Gård og Højengran har højeste prioritet, hvad man kunne forvente.
Niels Skrivers Gård ønsker 15 sommerhuslejligheder og Højengran 16 i alt 31.
Lodskovvad 1 kan byttes med 11 sommerhusgrunde og Bratten med max. 24 i alt 35.
I bytteforholdet er der således kun 35-31 sommerhusgrunde at bytte med i Hulsig, er der korrekt?

Svar : Det er som udgangspunkt korrekt. Dog kan der være mulighed for en anden beregningsmåde i forhold til de eksisterende bygninger, da de arealmæssigt ikke fylder som egentlige sommerhusgrunde. Det afklares med Erhvervsstyrelsen i forbindelse med selve ansøgningen. Desuden er der en lille pulje af ”frie” sommerhusgrunde der kan søges uden at bytte 1:1. Ansøgningen vil derfor kunne indeholde ønske om et større antal grunde end de vi har at bytte med. Vi forventer ikke nødvendigvis at få tildelt alle 80-90 grunde. De er alene udtryk for områdets maksimale potentiale.


2. Trafikbelastningen generelt i Hulsig og specifikt for Tranevej, som også er gennemgående cykelsti for tusindvis af turister. Nyt og dyrt vejanlæg vil være krævet?

Svar: Trafikafvikling af området planlægges detaljeret i forbindelse med lokalplanlægning. Interne veje i området anlægges af bygherre. Det vil være muligt at inddrage trafikanalyser i lokalplanarbejdet såfremt det ses nødvendigt.


3. Natur og dyreliv. Man argumenterer med at et sommerhusområde med 80-90 sommerhuse ikke vil påvirke naturen og dyrelivet væsentlig. Besynderligt. Tranerne er blandt andet kommet tilbage, mange andre fugle som ravn og rovfugle etc. Kan nævnes – foruden frøer, padder og hugorm og et righoldigt flora. Andet sted i teksten argumenterer man for at udtagning af sommerhusgrunde i Bratten og Lodskovvad har en meget positiv indvirkning på miljøets dyre-og planteliv, hvordan hænger de to ting sammen?

Svar: Sommerhusene vil blive etableret på arealer der i dag er opdyrket markareal. Strandbeskyttet areal og §3 områder berøres ikke af byggeri. Det dyrkede areal vil overgå til sommerhusgrunde med grønne områder og korridorer, der kan ses som en forbedring i forhold til opdyrket areal. Områderne der udtages indeholder for en dels vedkommende skov og naturbeskyttede arealer, hvor forventningen om at kunne bygge fjernes og områderne derfor sikres bedre.

4. Er det ikke yderst uacceptabelt, at man ikke vil lave en VVM undersøgelse, når man tænker på projektets størrelse og den berørte natur i og ved området. En screening er absolut ikke nok.

Svar: Strategitillægget indeholder en meget overordnet beskrivelse af områderne, og screenes på det niveau. Evt. efterfølgende planlægning via landsplandirektiv og lokalplanlægning vil separat skulle screenes. Denne overordnede screening udelukker ikke, at en senere screening ender ud i en miljøvurdering.


5. Er der taget hensyn til fredsskov, som støder op til marken, normalt må der ikke bygges i en afstand af 300 m?

Svar: Skovbyggelinjen håndteres i forbindelse med lokalplanlægningen, hvor placering af grunde og/eller byggefelter fastlægges under hensyntagen hertil. 



6. Er der taget hensyn til beskyttede vandløb i og ved området?

Svar: Hensynene hertil vil blive indarbejdet i en efterfølgende lokalplanlægning.


7. Adgangsforholdene til stranden er heller ikke beskrevet. Kæruldvej er en privat fællesvej.

Svar: Private fællesveje er privat ejede, men kan anvendes af alle. Det er desuden en helt normal del af lokalplanlægningen, at der sikres veje og stier i området. Desuden indeholder naturbeskyttelsesloven bestemmelser om offentlighedens adgang som fortsat vil være gældende.

8. Der er allerede udarbejdet en lokalplan for området ved Feriecenter Hotel Skagen Strand med opførelse af et stort antal sommerhuse og ferielejligheder, hvorfor ikke gå i gang med det først?

Svar: Der er to eksisterende lokalplaner for Hotel Skagen Strand. Kun en mindre del af arealerne heri er udlagt til sommerhuse, og de områder er udbyggede. De øvrige arealer er udlagt til ferie- fritidsformål inden for hotel og restaurationsbranchen. Her kan ikke opføres sommerhuse.

9. ”Sommerhusområdet i Hulsig vil tage en del af overnatningspresset på Skagen i sommermånederne”. Er det industrisommerhuse til udlejning, som man ønsker at opføre? Er der ikke overnatningsmuligheder nok i og udenfor Skagen? Hvad med Skagen Strand? Hvad med andre ikke udnyttede muligheder i Skagen og Ålbæk? Er der ikke ledige sommerhusgrunde syd for Ålbæk?

Svar: Sommerhuse må ikke udlejes erhvervsmæssigt ifølge sommerhusloven. Private har dog ret til en vis udlejning, og derfor vil en del af de nye sommerhuse kunne forventes udlejet i perioder af året, når ejeren ikke selv anvender dem. Turisme er et af kommunens vækstspor. Satsningen på turisme kræver en fremtidssikring af fornøden overnatningskapacitet, med mulighed for at kunne tilbyde forskellig typer overnatningsformer.


10. Ejeren af det ubebyggede areal ved Hulsig ønsker at udlægge området til sommerhusområde. Er det ikke en besynderlig formulering om en mark med landbrugspligt?

Svar: Sommerhusområde er en zonestatus på lige fod med byzone. Kun planlægning kan ændre zonestatus fra landzone til sommerhusområde, med efterfølgende ophævelse af landbrugspligten. Stort set alle eksisterende sommerhusområder er udlagt ud af tidligere landbrugsarealer.

11. Hvad med kloakering?

Svar: Hvilken måde spildevand skal håndteres på vil blive detailplanlagt i forbindelse med lokalplanlægningen. I mange sommerhusområder håndteres det ved enkeltanlæg på den konkrete grund, etableret af grundejeren.

12. Faktaark side 7. Kommunen skal dokumentere, at der er turistmæssig potentiale forbundet med nye udlæg. Kan de det?

Svar: Ja. Turismen i Skagen er i vækst. Da der for en del af grundenes vedkommende er tale om omlægninger, drejer øvelsen sig først og fremmest om sikring af en kvalitetsopgradering og ikke kun egentlig vækst i antal, hvilket samlet set gerne skulle understøtte det turismepotentiale der findes i området.

1. Spørgsmål og svar:

Der er indkommet spørgsmål til byrådet fra: Johnnie Porsgaard, Østkystvejen 402, 9300 Sæby

Spørgsmål: Nu da miljøstyrelsen har vurderet at ejerne af de to boreplatforme i Frederikshavn først efter de er ankommet til Frederikshavn har besluttet, at boreriggene er kommet for at blive hugget op, og det derfor er Frederikshavn Kommune, der er miljømyndighed for dem, vil jeg gerne stille følgende spørgsmål om ansvar og sikkerhed vedrørende de to boreplatforme.

Er Frederikshavn Kommune enig i, at virksomheden Mars først må opstarte sin virksomhed med at modtage skibe og platforme, når man opfylder alle forudsætninger og krav i miljøgodkendelsen og EU-forordningen.

Helt konkret: Har kommunen givet virksomheden en tilladelse til at opstarte indsamling af affald før faciliteterne er på plads?

Tillader Frederikshavn Kommune at MARS modtager platforme og skibe, før virksomheden reelt kan melde klar til brug, med membran, beredskabsplan, sikkerhedsorganisation mv.?

Svar: Frederikshavn Kommune (Center for Teknik og Miljø) har givet miljøgodkendelse til virksomhedens aktivitet med ophugning af skibe og borerigge. Denne godkendelse relaterer sig til aktiviteter på virksomhedens areal på havnen samt ved kajkanten i tilknytning hertil.

Der skal ikke gives miljøgodkendelse til ”parkering” af skibe og rigge i havnen. Af miljøgodkendelsen fremgår, at der lejlighedsvis vil blive opbevaret skibe og platforme i havnen eller uden for havnen forinden ophugning. Det er Frederikshavn Kommunes opfattelse, at den midlertidige oplagring af de to borerigge svarer hertil.

Frederikshavn Kommune (Center for Teknik og Miljø) finder, at det er naturligt, at virksomheden modtager emner til ophugning forinden driften af ophugningsvirksomheden påbegyndes. Ved selve ophugningsarbejdet skal det sikres, at miljøgodkendelsens vilkår overholdes. Frederikshavn Kommune (Center for Teknik og Miljø) fører tilsyn med virksomhedens indretning og drift jf. miljøgodkendelsens vilkår.

Spørgsmål: Eller har havnen påtaget sig ansvaret for platformene og sikkerheden herom, mens man venter på at MARS bliver klar til drift.

Hvis det ikke er havnen, hvem har så ansvaret for platformene ift. sikkerhed, beredskab og miljø, mens de er og har været i havnen.

Svar: Begge rigge er ejet af Modern American Recycling Services Europe, M.A.R.S. M.A.R.S har derfor også ene og alene ansvaret for sikkerheden omkring begge. Riggene er forsikret af M.A.R.S efter gældende lovgivning herom. Riggene ligger i havnen under samme forsikringsmæssige forudsætninger som øvrige skibe, der anløber Frederikshavn Havn.

Spørgsmål: Hvilke tilladelser, tilsyn etc. relateret til Frederikshavn Kommunes myndighedshåndtering er der givet til at modtage boreplatforme til skrotning. og hvornår er de givet.

Svar: Frederikshavn Kommune har meddelt følgende tilladelser til M.A.R.S:

• Miljøgodkendelse til ophugning af skibe, platforme og olierigge – dateret 9. marts 2018
• Godkendelse til optagelse på EU-liste iht. Skibsophugningsforordningen – dateret 23. august 2018

Forinden ophugning af søgående fartøjer > 500 bruttotonnage, der sejler under EU flag, skal der udarbejdes skibsspecifik skibsophugningsplan i henhold til EU forordningen. Den skibsspecifikke skibsophugningsplan skal godkendes af miljømyndigheden inden ophugningen kan påbegyndes.

Frederikshavn Kommune har endnu ikke modtaget skibsspecifikke skibsophugningsplaner fra MARS. Vi er for nuværende ikke bekendt med om de to borerigge, der ligger i Frederikshavn Havn, er omfattet af kravet til skibsspecifikke skibsophugningsplaner.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

2. Spørgsmål

Der er indkommet spørgsmål til byrådet fra: 
På Vegne af de frederikshavnske og nordjyske buschauffører: Henrik Nielsen, chauffør ved Keolis og Torben Vestergaard Nielsen, chauffør ved Jørns Rutetrafik.

Til hver enkelt byrådsgruppe i Frederikshavn Byråd – nemlig byrådsrepræsentanterne for Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Vi buschauffører er kommet her i dag med et mandat fra vores branche. Vi er 8000 buschauffører fordelt over hele landet. I november måned mødtes vi – 900 chauffører, altså mere end 10% af branchen – for at diskutere vores arbejdsforhold. Vi repræsenterer de frederikshavnske og nordjyske buschauffører, som kører jeres busser. 

Vi buschauffører er stolte af vores arbejde med at binde kommunen og regionen sammen. Vi er vant til en hektisk hverdag, hvor vejarbejde, vintervejr og passagerer, der har brug for hjælp, alt sammen er en del af dét, som gør arbejdet spændende. Men vi er her i dag fordi, der er store udfordringer for vores branche – som har stor betydning for os, som sidder bag rettet, for vores passagerer – men også for jer politikere som lægger de overordnede planer.

Rammerne for vores arbejde er så rigide, at der ofte ikke er tid til at yde den service, som alle buschauffører gerne vil levere og som trafikselskaberne kræver. Chaufførerne har ofte ikke tid til at holde de nødvendige pauser; hvile hovedet, få drukket nok væske eller nå på toilettet. Ruteplanerne lægges så stramt, at der ikke tages højde for den virkelighed, som busserne kører i. Resultatet er dyrt - unødvendigt overarbejde og stressede chauffører.

Vi har lavet en rundspørge blandt vores kolleger før jul. Mere end 2.600 chauffører svarede – dvs. 33% af hele branchen. 71% har ikke tid til deres pauser pga. køreplanerne. 55% oplever problemer med defekte og misvedligeholdte busser. Specifikt i Nordjylland er det 74% af nordjyske buschauffører, som ikke har tid til pause. Det er tal, som I skal reagere på - det er et uholdbart arbejdsmiljø – og uacceptabelt at det måske går ud over vores passagerer.

Vi har gennem vores fagforening 3F arbejdet målrettet med arbejdsgiverne – for at gøre, hvad vi kan for at finde løsninger sammen med dem. Men der er mange udfordringer ved branchen som skal løses politisk. Som skal løses af jer. Af Trafikselskaberne.

Vi er her i dag, fordi det er jer her i kommunen, som lægger rammerne for vores hverdag. Der er jer, som sidder i Trafikselskaberne og dermed har ansvaret for udbud, økonomi mm. Det er jer, der kan handle!

Derfor spørger vi byrådet:

Hvordan vil I forholde jer (som medejere af trafikselskabet) til at vores køreplaner er for stramme?

Samtidig vil vi høre, hvordan I forholder jer til, at chauffører ikke kan nå at komme på toilet, spise mad og hvile hovedet, fordi vi ikke kan nå at holde vores nødvendige pauser?

Hvordan forholder I jer til, at i har sure passagerer, som kun har chaufføren at skælde ud på, når bussen er forsinket?

Der er ønskes svar fra hver enkelt parti.

2. Svar

Dette svar er på vegne af samtlige partier i byrådet.

Det gør naturligvis indtryk, når I skriver til os og orienterer os om tallene ift. 71 procent af besvarelserne påpeger, at der ikke er tid til pause og meldinger om defekte og misvedligeholdt busser.

Det er godt, at I er i dialog med jeres arbejdsgivere og fagforening. Det er oplagt, når det handler om arbejdsforhold.

Det er NT, som planlægger ruterne i detaljen og som har kontrakterne med de enkelte vognmænd.

Frederikshavn Kommune har ikke en repræsentant i NTs bestyrelse, men vi har repræsentant i repræsentantskabet, ligesom vi er en del af NT. 

Frederikshavn Kommunes kørselskontor mødes 2 gange om året med NT og alle interessenter (uddannelsesinstitutioner m.v.) med henblik på at drøfte de kommende køreplaner og evt. ændringsønsker hertil. 

Derudover mødes vi med NTs ledelse ved behov, ligesom borgmesteren mødes med NTs ledelse i forskellige fora.

Vi er enige om, at vi med baggrund i jeres henvendelse vil tage kontakt til NTs bestyrelse og forelægge dem jeres henvendelse og bede om en redegørelse:

Hvordan forholder NT sig til problematikkerne?

Dialog mellem arbejdstagere, arbejdsgivere/vognmænd, NT og kommunerne?

Hvilke tiltag mener bestyrelsen skal til?