Dispensationen til forøget totalvægt for gyllekørsel er begrænset til gylleudbringningssæsonen 2023, eller indtil Trafikstyrelsen har udstedt nye regler om akseltryk for lavtryksdæk.
Dispensationen gælder udelukkende for kommuneveje – der er således ikke givet tilladelse til kørsel med forhøjet akseltryk på private fællesveje på landet.
Frederikshavn Kommune kan efter aftale med politiet vægtbegrænse på en specifik vejstrækning eller helt inddrage den generelle dispensation, hvis gyllekørsel med den øgede totalvægt viser sig at give problemer for vejens levetid eller for øvrige trafikanter.
Uanset ovennævnte dispensation, skal kørsel ske med hensyntagen til den beskaffenhed, som vejene har på det pågældende tidspunkt.
Skiltede forbud om køretøjers maksimale bredde og vægtbegrænsning m.m. skal følges. Spærreflader og kantlinjer, som har til formål at beskytte vejene mod brud langs rabatter, bør ikke overskrides.
Dispensationen skal medbringes under kørsel.
Indtil Trafikstyrelsen har udstedt regler for lavtryksdæk vurderer Frederikshavn Kommune hvert år konsekvenserne af det forhøjede akseltryk for gyllevogne.