Frederikshavn Kommunes Plan- og Miljøudvalg har på møde den 6. februar 2023 vedtaget, at fremlægge ovennævnte planforslag til offentlig høring.
Planforslaget omfatter hotellejligheder inden for området omfattet af matr. 4bx, Råbjerg Ejerlav, Råbjerg dog med undtagelse af de arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.
Hvad skal planforslaget skabe mulighed for?
Det er i ’Landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen’ bestemt, at Niels Skiveren Gård jf. §25 kan udlægges til sommerhusformål. Landsplandirektivet er udarbejdet af Indenrigs- og Boligministeriet i 2021.
Lokalplanforslaget er udarbejdet for at skabe mulighed for ophæve hotelpligten for de 15 hotellejligheder inden for området.
Se planforslagene her
Link til forslag til lokalplan nr. SKA.S.11.17.01
Link til forslag til kommuneplantillæg nr. 15.101
Planforslaget kan desuden ses digitalt i Borgerservicecentrene i Frederikshavn, Sæby og Skagen samt på bibliotekerne i Frederikshavn Kommune.
Offentlighedsperiode
Planforslaget er fremlagt til offentlig debat i perioden fra 9. februar til og med 6. april 2023.
Miljøvurdering
Frederikshavn Kommune har gennemført en miljøscreening af lokalplanforslaget. Den planlagte anvendelse vurderes ikke at påvirke miljøet væsentligt efter de kriterier, der fremgår af ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”. Frederikshavn Kommune har derfor vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.
Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentlig bekendtgjort, det vil sige til og med den 9. marts 2023.
Du kan finde oplysning om, hvordan du klager i klagevejledningen, som du finder her på siden i højre kolonne.
Hvilke muligheder har du?
Hvis du har ideer og kommentarer til lokalplanforslaget og kommuneplantillægget eller mener, at forslaget bør ændres, skal disse sendes skriftligt til Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø. Benyt kontaktmulighederne på siden.
Ideer og kommentarer skal være kommunen i hænde senest den 6. april 2023. Vær opmærksom på, at hvis du sender dine bemærkninger med Postnord, som almindeligt brev, kan det være op til fem dage undervejs.
Ved henvendelse bedes du oplyse sags nr.: GEO-2022-03028.
Midlertidige retsvirkninger
Indtil lokalplanforslaget er vedtaget, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold.