Frederikshavn Kommune har meddelt tilladelse efter vandløbslovens § 47 samt efter § 9 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og –restaurering mv. til at krydse det offentlige vandløb Fyrgrøften med spildevandsledninger samt drikkevandsledning.
Krydsningen sker på vejmatriklerne 7000fg, 7000bs og 7000eg, Skagen Bygrunde.
Fyrgrøften er rørlagt på de 2 steder der krydses.
Frederikshavn Kommune har samtidig truffet afgørelse om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023). Kommunen har i afgørelsen lagt vægt på, at projektet ikke medfører nogen risiko for miljø, biodiversitet eller menneskers sundhed.
Du kan se tilladelsen her (link til PDF)
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Center for Teknik og Miljø– se under ”Kontakt”. I din henvendelse skal du oplyse sagsnummer: GEO-2023-08688 i emnefeltet.
Har du ikke digital adgang, kan du skrive til: Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn.
Vil du klage over afgørelsen?
Berørte parter kan klage over afgørelsen efter Vandløbsloven og afgørelsen om, at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering til bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet senest den 14. december 2023. Du kan læse mere i klagevejledning efter vandløbsloven.