Klagefrist
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt parten. Er afgørelsen offentliggjort, så gælder datoen 4 uger fra offentliggørelsen.
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Opsættende virkning
Hvis der klages rettidigt, må en tilladelse ikke udnyttes, før klagen er afgjort. Dog kan kommunalbestyrelsen bestemme, at uopsættelige reparations- og afværgeforanstaltninger skal iværksættes uanset rettidig klage.
Klagen sendes til
Klage indgives skriftligt til Frederikshavn Kommune, Rådhus Allé 100, 9900 Frederikshavn eller på e-mail til tf@frederikshavn.dk.
Frederikshavn Kommune vil herefter videresende klagen til Kystdirektoratet.
Orientering
Kommunen giver den, der har fået en tilladelse, underretning om en indgivet klage og om klagens opsættende virkning.
Civil retssag
Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.