Klagefrist
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Opsættende virkning
Rettidig klage har ikke opsættende virkning medmindre Planklagenævnet bestemmer andet.Udnyttelse af afgørelsen sker på eget ansvar, da Planklagenævnet kan ændre afgørelsen.
Klager kan anmode Planklagenævnet om særskilt behandling af eventuel opsættende virkning.
Klager afgjort af Planklagenævnet kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Klagen sendes til
- Du klager gennem Klageportalen via dette link: https://naevneneshus.dk/.
- Klageportalen ligger også på www.borger.dk eller www.virk.dk, som du plejer, typisk med NEM-ID.
Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen.
Myndigheden videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Opkrævning af gebyr
Når du klager:
- skal du som privatperson betale et gebyr på 900 kr.
- Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr.
Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Gebyret betales tilbage, hvis du får helt eller delvist medhold i klagen.
Flere oplysninger om gebyrordning og klagebehandling kan findes på naevneneshus.dk.
Kommunen giver den, der har fået en tilladelse, underretning om en indgivet klage.
Civil retssag
Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.