Et godt og stabilt sted

Regnskabet for 2021 er nu gjort op. Regnskabstid er altid et godt tidspunkt at kigge tilbage og reflektere over året som gik, opgaverne som blev løst og initiativerne, som blev sat i gang.

Pandemien påvirker naturligvis også kommunens økonomi; en række aktiviteter har ikke kunnet gennemføres og har dermed reduceret en række udgifter. På den anden side har der været merudgifter til en række tiltag for at bekæmpe smitten bredt i hele den kommunale organisation.

Når vi kigger på økonomien i regnskab 2021, må vi betragte
resultatet som tilfredsstillende:

  • Overskud på ordinær drift på 255,4 mio. kr. (Målsætning
    for 2021 var 150 mio. kr.)
  • Kassefinansieret anlæg for 160,4 mio. kr. (Målsætning
    på 80 mio. kr.)
  • Gennemsnitlig kassebeholdning på 361,3 mio. kr.
    – heraf er der reserveret midler til overførsler og efterregulering af overførselsområdet (Målsætning om minimum 80 mio. kr.)


Frederikshavn Kommunes økonomi er stabil. Overskuddet på den ordinær drift betyder, at vi kan betale afdrag på vores gæld og har råd til at finansiere anlægsprojekter.
Vi har ikke lånt til at finansiere anlæg i 2021, og dermed nedbringer vi kommunens gæld.

Vi er ikke rige, men udligningsreformen, hvor der blev besluttet en ændret (øget) omfordeling fra de rige til de fattige kommuner, har styrket det økonomiske fundament
i vores kommune. I budgettet for 2021 havde vi således mulighed for dels at fjerne en række forventede besparelser, dels at prioritere en række områder inden for bl.a. skole-, dagtilbuds og ældreområdet.

En kommunes drift er kompleks og består af en bred vifte af forskelligartede opgaver fra undervisning til vejvedligeholdelse, fra sundheds- og omsorgsopgaver til drift af folkebiblioteker og fra Jobcenter til dagtilbud. Det er bare nogle få af de opgaver, som vores ca. 5.500 ansatte leverer til gavn og glæde for os som borgere. Jeg vil derfor også bruge dette forord til at sige tak til vores ansatte for indsatsen i 2021.

I denne årsberetning og det medfølgende bilag kan du som borger få et endnu mere detaljeret indblik i, hvordan vi har anvendt 4,5 mia. kr. i Frederikshavn Kommune
i 2021.

God læselyst!

Birgit S. Hansen, borgmester

Hermed gives et kort overblik i ord og grafer over Frederikshavn Kommunes regnskab 2021

2021 har i nogen grad været præget af COVID-19. Dette har betydet en række relativt store udsving i de enkelte områders udgifter, alt efter om COVID-19 har betydet øget eller mindsket aktivitet. Samlet set ligner årets forbrugsmønster og resultat dog om et normalt år.

  • Overskud på ordinær drift 255,4 mio. kr. (Målsætning på 150 mio. kr.)
  • Kassefinansieret anlæg 160,4 mio. kr. (Målsætning på 80 mio. kr.)

  • Gennemsnitlig likviditet på 361,3 mio. kr. (Målsætning på min. 80 mio. kr.)

Overskud på ordinær drift

Målsætningen for overskuddet på ordinær drift er sat til 150 mio. kr. i 2021. Udgangspunktet for beløbet har været, at der skal være plads til at afholde kassefinansierede anlægsudgifter for 80 mio. kr. og afdrage gæld med 70 mio. kr. Som det fremgår af skemaet, så var overskuddet i 2021 på 255,4 mio. kr. Når det kassefinansierede anlæg og afdrag på lån fratrækkes, så er der et overskud på 12,4
mio. kr.

Kassefinansieret anlæg

Det er sat som målsætning, at der skal være plads til at afholde kassefinansierede anlægsudgifter for 80 mio. kr. om året. I 2021 er der afholdt kassefinansierede anlægsudgifter for 160,4 mio. kr.

Gennemsnitslikviditet

Gennemsnitslikviditeten er den likviditet, som gennemsnitligt har været til rådighed for kommunen gennem de seneste 365 dage.

En kommunes gennemsnitslikviditet må ikke blive negativ og kommunen bliver kontaktet af Indenrigs- og Boligministeriet, hvis gennemsnitslikviditeten kommer under
1.000 kr. pr. indbygger svarende til ca. 59,0 mio. kr. i Frederikshavn Kommune.

Frederikshavn Kommune har gennem de senere år lagt budgettet på baggrund af de tre økonomiske målsætninger. Disse tre elementer er med til at sikre, at der er sammenhæng i budgettets indtægter og udgifter.

I forbindelse med budgetlægningen for 2021 blev der mellem forligsparterne aftalt, at der skulle bevilliges midler til et permanent kvalitetsløft på ældre- og handicapområdet. Der blev afsat 5,0 mio. kr. til kvalitetsløftet, som Socialudvalget fik til opgave at prioritere.

Kvalitetsløftet har betydet, at der er iværksat en bred vifte af tiltag indenfor en lang række områder bl.a. er der anvendt midler til kompetenceudvikling på demensområdet,
faglig sparring (triagering), støtte til selvhjælp, styrket samarbejde med pårørende på det specialiserede socialområde, tilbudsudvikling på handicap-/psykiatriområdet, frivillig indsats i aktivitetstilbud og bruger/ pårørenderåd.

I alle plejegrupper har der været et særligt fokus på at afholde tværfaglig triagemøder, med deltagelse af forskellige faggrupper. Triagemøderne har løftet den faglige kvalitet i både hjemmeplejen og på plejecentrene.

Møderne bliver afholdt to gange om ugen, og har til formål at sikre den helt tidlige opsporing af sygdom. Fokus for indsatsen er de fire forebyggelige indlæggelsesårsager:

  • fald/smerter
  • underernæring/dehydrering
  • åndenød/lungebetændelse
  • urinvejsinfektion

Møderne er med til at kvalitetssikre indsatsen med fokus på et øget tværfagligt samarbejde og koordineret forløb til de svageste borgere.

Støtte til selvhjælp

Livskvalitet er også at være uafhængig af hjælp. Visitationsenheden har derfor arbejdet med afklaring af nye borgere, der søger hjælp til rengøring med henblik på
at flest mulige støttes i at forblive selvhjulpne i rengøringsopgaver. Denne indsats har medvirket til flere selvhjulpne borgere. Dette har vist sig som en god investering for både kommunen og borgerne.

Driftsudgifter (netto) 2021

Fordelt på udvalg i mio. kr.

  • Økonomiudvalget: 486,1
  • Arbejdsmarkedsudvalget: 1.096,5
  • Socialudvalget: 950,4
  • Sundhedsudvalget: 420,4
  • Børne- og Ungdomsudvalget: 890,0
  • Kultur- og Fritidsudvalget: 236,2
  • Teknisk Udvalg: 68,4

Mer-/mindreforbrug

I 1.000 kr. (ekskl. mer- og mindreforbrug fra tidligere år). Minus angiver mindreforbrug.

  • Tværgående fælles puljer: -19.564
  • Økonomiudvalget: -1.288
  • Arbejdsmarkedsudvalget: -49.253
  • Socialudvalget: -4.746
  • Sundhedsudvalget: - 2.323
  • Børne- og Ungdomsudvalget: 16.565
  • Kultur- og Fritidsudvalget: -5.310
  • Teknisk Udvalg: 4.595

Skattefinansierede driftsudgifter

Frederikshavn Kommunes skattefinansierede driftsudgifter udgjorde 4,1 mia. kr. i 2021. Det er kommunens 8 udvalg som i praksis afholder udgifterne (”Pulje til reservation af servicerammen” og ”Tværgående Fælles Puljer” er særskilte bevillinger men med Økonomiudvalget, som ansvarlige for bevillingerne). Der har ikke været afholdt nettoudgifter på de to puljer eller under Plan- og Miljøudvalgets driftsområde i 2021.

”Tværgående Fælles puljer” indeholder de midler, som Frederikshavn Kommune blev kompenseret med til merudgifter i forbindelse med COVID-19 til serviceudgifter.
Beløbet er anvendt til finansiering af udgifterne i forbindelse med opgørelsen af udvalgenes overførsel af mer- og mindreforbrug til 2022.

I behandlingen af overførsel af beløb til 2022 er princippet, at alle merudgifter vedrørende COVID-19 dækkes kollektivt i den kommunale organisation. Dette sker dels
ved anvendelse af kompensationen fra staten til COVID-19 udgifter og den egen etablerede pulje og dels ved at områder, som har haft mindreforbrug, afleverer deres
mindreforbrug til fællesskabet.

Mindreforbrug

For den skattefinansierede drift er der tale om et mindreforbrug på 61,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget svarende til 1,5% af budgettet, når der ikke medtages
mer- og mindreforbrug fra tidligere år.

2021 har i lighed med 2020 været præget af COVID-19, selvom forbrugsmønstrene i højere grad har mindet om ”et normalt år”.

Som det fremgår, er der mindreforbrug eller budgetoverholdelse på seks bevillingsområder og merforbrug på to områder i forhold til de korrigerede driftsbudgetter (ekskl. mer- og mindreforbrug fra tidligere år). Udover de
anførte bevillingsområder, så har Pulje til reservation af servicerammen og Plan- og Miljøudvalget et netto-nul-budget og intet forbrug i 2021.

En nærmere gennemgang af udvalgenes forbrug og den leverede service i 2021 kan findes i ”Bilag til årsberetning 2021 - pdf” i den grå boks. 

Serviceudgifter

På driftssiden er der særligt fokus på kommunernes serviceudgifter, hvor kommunerne risikerer, at der kan iværksættes sanktioner over for kommunerne.

Frederikshavn Kommune har et forbrug på serviceudgifter i 2021 på 2.834,1 mio. kr., mens den korrigerede serviceudgiftsramme (ekskl. COVID-19 kompensation) er opgjort til 2.814,2 mio. kr., og således et merforbrug i forhold til servicerammen på 19,9 mio. kr.

De foreløbige opgørelser af kommunernes regnskaber tyder på, at kommunerne samlet set overskrider servicerammen i 2021. Regeringen har dog tidligere meldt ud, at COVID-19 udgifter ikke måtte føre til lavere udgifter til kommunal service. På denne baggrund forventes der ikke sanktioner overfor kommunerne vedrørende regnskab 2021 for serviceudgifterne.

1. juni slog den nye aldersintegrerede institution ”Børnehuset Golfparken” dørene op for første gang.

Børnehuset Golfparken er normeret til 95 børn. Bygningens arkitektur og den fysiske indretning er tilpasset den pædagogiske tankegang på institutionen. Bygningen er bl.a. indrettet med fem mindre afdelinger, der har hver sin indgang. Naturen og muligheden
for fysisk aktivitet er tænkt ind i det nybyggede træhus. Bygningen er forsynet med to motorikrum – et til vuggestuebørnene og et til børnehavebørnene. På den måde
bliver natur og bevægelse en naturlig del af hverdagen.

Samtidig er der tænkt bæredygtighed ind i byggeriet, som bl.a. er forsynet med et solcelleanlæg, således at institutionen på flere måder kan tage hånd om de fremtidige
generationer.

Institutionen er blevet taget godt imod af børn og forældre. Med sin placering midt i et af de nyere kvarterer i Frederikshavn by og fokus på bl.a. natur og uderum, er det forventningen, at den nye institution vil blive et populært og rart sted at være for børnene, forældrene og medarbejderne.

Bedre normering i dagtilbud

Et flertal i Folketinget indgik i 2020 en aftale om, at der skal indføres minimumsnormeringer i danske daginstitutioner. Det betyder, at der fra 2024 skal
være 1 pædagogisk personale til tre børn i vuggestue og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver. Dagtilbuddene i Center for Dagtilbud fik i 2021 flere medarbejdere til arbejdet med børnene, altså bedre normeringer i vuggestuer og børnehaver.

5 ekstra stillinger i kommunens vuggestuer og børnehaver er blevet finansieret af ekstra ressourcer fra den statslige aftale om minimumsnormeringer, som i 2021 gav en forøgelse til områdets budget på i alt 2,1 mio. kr.

I budgettet for 2021 besluttede byrådet, at der skulle tilføres ekstra midler til dagtilbud. Det betød, at byrådet bevilligede ekstra penge oveni i den statslige
tildeling til den gradvise overgang til minimumsnormeringer. Denne lokale prioritering medførte yderligere ca. 18 stillinger via 7 mio. kr. fra byrådet til øget normering
i dagtilbud.

Tilsammen betyder, det, at børn og forældre i Frederikshavn Kommune oplever en forøgelse af normeringen med 23 fuldtidsstillinger fordelt på medarbejdere med forskellige timetal i de 30 forskellige afdelinger.

Tildelingsmodellen på dagtilbudsområdet betyder, at den konkrete fordeling af de ekstra stillinger er sket ud fra antallet af indmeldte vuggestue- og børnehavepladser
i vuggestuer og børnehaver.

Anlægsbudget 2021

- beløb i mio. kr. 

Økonomiudvalget

Regnskab: 62,9
Budget: 106,2
Heraf budgetteret lånefinansiering: 15,2

Socialudvalget

Regnskab: 0,2
Budget: 1,3
Heraf budgetteret lånefinansiering: (0,2)

Børne og ungdomsudvalget

Regnskab: 7,2
Budget: 10,5
Heraf budgetteret lånefinansiering:1,9

Kultur- og Fritidsudvalget

Regnskab: 2,9
Budget: 3,5
Heraf budgetteret lånefinansiering: 0,0

Teknisk Udvalg

Regnskab: 101,8
Budget: 120,9
Heraf budgetteret lånefinansiering:28,3

Plan- og Miljøudvalget

Regnskab: 1,7
Budget: 0,8
Heraf budgetteret lånefinansiering: 0,0

De fem anlægsprojekter med højeste udgifter i 2021

  1. Sæby Havn (samlet anlægsbevilling på 63,8 mio. kr.): 50,5
  2. Vejvedligeholdelse 47,7
  3. Bygningsvedligeholdelse: 19,7
  4. Daginstitution Golfparken (samlet anlægsbevilling 21,9 mio. kr.): 11,3
  5. Daginstitution ved Frydenstrandskolen (Samlet anlægsbevilling 22,6 mio. kr.): 10,9

Frederikshavn Kommune havde i 2021 et korrigeret budget på anlæg på netto 243,2 mio. kr.

På anlægssiden er der tale om et samlet mindreforbrug på 66,4 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 27,3 % af korrigeret budget. Der er mindreforbrug på samtlige udvalgsområder dog er der på grund af forskydninger mellem flere regnskabsår et merforbrug under Plan- og Miljøudvalget.

Det er ikke usædvanligt, at der mellem to regnskabsår kan være store udsving på anlæg. Ofte er der tale om større projekter, som ikke nødvendigvis kan planlægges
og gennemføres inden for ét regnskabsår.

Der vil således ofte være rådighedsbeløb og bevillinger, som skubbes mellem årene. I forbindelse med overførslerne fra 2020 til 2021 blev der således overført 89,9 mio.
kr. på anlægsområdet.

De samlede anlægsindtægter udgør i 2021 22,6 mio. kr. mod et korrigeret budget på 12,4 mio. kr. Der er solgt grunde og bygninger for 13,9 mio. kr., hvilket er 11,2 mio.
kr. mere end de oprindeligt budgetterede 2,7 mio. kr.

De øvrige anlægsindtægter udgør 8,7 mio. kr. og vedrører bl.a. tilskud fra Naturstyrelsen på 1,6 mio. kr. vedrørende hydrologi- og vandplansprojekter og tilskud fra staten på 6,2 mio. kr. vedrørende byfornyelsesprojekt i Frederikshavn midtby.

Renter, afdrag og gæld

I 2021 er der betalt afdrag på kommunens gæld for 82,7 mio. kr. og der er optaget lån for 39,8 mio. kr. Det optagne lån vedrører låneberettigede udgifter, som var afholdt
i 2020. Der er ikke optaget lån i 2021 vedrørende udgifter afholdt i 2021.

I regnskabsåret 2021 er Frederikshavn Kommunes samlede lånegæld nedbragt med 36,3 mio. kr. Med udgangen af 2021 var kommunens samlede langfristede lånegæld på
986,9 mio. kr.

Finansiering

Kommunens finansiering af nettoudgifterne; drift, anlæg, renter og lån sker gennem indtægter fra skatter og tilskud/udligning.

De samlede skatteindtægter på 2.853,1 mio. kr. ligger 0,8 mio. kr. over korrigeret budget, som skyldes højere indtægter fra grundskyld og dækningsafgifter.

Indtægterne fra tilskud- og udligning (inkl. momsrefusion) udgør 1.558,5 mio. kr., hvilket er 12,6 mio. kr. mere end korrigeret budget. Den primære årsag er en manglende modregning i kommunens statstilskud i 2021 som følge af kommunens salg af aktier HMN Gasnet P/S i 2019. Modregningen vil ske i 2022.

Det samlede resultat af året blev en opsparing til kassen på 30,9 mio. kr. mod et korrigeret budget som udviste et forbrug af kassen på 38,8 mio. kr.

Efter regnskabsåret er afsluttet, er der imidlertid en række forhold fra regnskab 2021, som vil påvirke kommunens kassebeholdning i 2022.

  • Særligt kan fremhæves overførslerne til 2022
  • Uforbrugte midler vedrørende overførselsområdet, hvor der afventes størrelsen af tilbagebetaling til staten

Det bemærkes, at årets opsparing til kassen på 30,9 mio. kr. er opnået, uden der er optaget lån i 2021 vedrørende udgifter afholdt i 2021.

Gennemsnitslikviditet

KL anbefaler en gennemsnitsbeholdning for en kommune som Frederikshavn Kommune på ca. 130 mio. kr. Frederikshavn Kommunes gennemsnitlikviditet ved udgangen
af året var på 361,3 mio. kr. I 2021 var 158 mio. kr. af kassebeholdningen at betragte som reserveret til finansiering af overførte beløb fra 2020 på 122,1. Herudover
er 35,9 mio. kr. til tilbagebetaling af corona-kompensationen på ydelsesområdet i 2021.

I 2021 var der et mindreforbrug på udgifterne til overførselsudgifter på 49,5 mio. kr. Disse midler indgår i kassebeholdningen og skal anvendes til en forventet modregning
fra staten i 2022 på grund af det lavere udgiftsniveau i 2021.

I afsnittet til højre om overførsler til 2022 er beskrevet,
hvordan overførslerne ”lægger beslag” på likviditet i 2022.

Overførsler til 2022

Ved udgangen af 2021 var der en række mer- og mindreforbrug på drift, anlæg og balanceforskydninger, som hver især påvirkede årets bevægelse på kassen;
merforbrugene betød et højere kassetræk og mindreforbrugene et lavere kassetræk, end der ellers ville have været.

I forbindelse med behandlingen af regnskabet for 2021, behandler Byrådet også ansøgning om overførsel af disse mer- og mindreforbrug (se under afsnit "Overførsler til 2022").

Samlet set behandles der en overførsel og frigivelse til 2022 med et netto beløb på 118,9 mio. kr. fra 2021. Da der er tale om budgetbeløb, som allerede var afsat i 2021, men som ikke blev anvendt, så vil overførslerne til 2022 ikke belaste likviditeten anderledes, end hvis udvalgene havde brugt deres budgetter fuldt ud i 2021.

I forhold til likviditetens størrelse, så betyder de overførte budgetbeløb reelt, at en del af kommunens likviditet er bundet til disse projekter. Overførte mindreforbrug er udtryk for, at der ligger penge i kassen, som skal kunne finansiere et senere forbrug af disse midler. Overførslen fra 2021 til 2022 betyder således, at 92,1 mio. kr. af kommunens likviditet må betragtes som reserveret til disse overførte beløb.

Andel af kassebeholdningen, som var reserveret til allerede disponerede formål i 2021: 159 mio. kr.

Asfalt er også kommunal velfærd – tilgængelighed og muligheden for at komme rundt i by og på land er også en kommunal kerneopgave. Samtidig er cykelstier og veje nogle af de dyreste anlæg, som en kommune har ansvar for – og dermed også ansvaret for at passe på og holde i forsvarlig stand. Som med alt andet så er det billigere at lave løbende vedligehold end at lade ting forfalde.

I forbindelse med budgetlægningen for 2021 blev der afsat 2 gange 5 mio. kr. til netop veje og cykelstier og der blev afsat 3 mio. kr. til klimainvesteringer.


Asfalt – veje – Koktvedvej og Hånbækvej (5 mio. kr.)

I budgettet blev der afsat 5,0 mio. kr. til asfalt samt lyssignal i krydset Hånbækvej og Koktvedvej. Lyssignalet skulle være med til at give en mere sikker trafikafvikling
i krydset.

Lyssignalanlægget blev opsat og taget i drift i 2021. I løbet af 2021 er den resterende del af de 5 mio. kr. blevet anvendt til asfalt på Østkystvejen, Aalborgvej og Hjørringvej i Syvsten.

Cykelstier opgradering og nye (5 mio. kr.) Primo 2021 prioriterede Teknisk Udvalg, hvilke strækninger og løsninger, der skulle udarbejdes, således at der kunne opnås mest muligt i forhold til den bevilgede ramme.

Renoveringen er igangsat – men endnu ikke afsluttet og arbejdet fortsætter således ind i 2022.

Midlerne anvendt i 2021 er i stort omfang gået til mange projekter forskellige steder i kommunen, bl.a. flere 2-1 veje (veje, som visuelt kun har én vognbane, men benyttes
af trafikanter i begge retninger). En del projekter afventer myndighedernes godkendelse.

Klimainvesteringer/-tiltag (3 mio. kr.)

I regnskabsåret er udarbejdet en prioriteret liste over projekter, bl.a. vejdræn, underløb og opsamling af regnvand fra kommunale veje samt udløb fra åer.

Af projekter kan nævnes håndtering af vejvand på Høvej i Aalbæk, Hyldevej i Hørby, Nordre Strandvej i Sæby samt undersøgelse af underløb. De projekter, som er iværksat
i 2021, men endnu ikke afsluttet, fortsættes i 2022.

I forbindelse med regnskabsafslutningen kan udvalgene få overført evt. mer- eller mindreforbrug til efterfølgende år.

Beløb overført til 2022 (drift)

(- angiver merforbrug og beløb er i 1.000 kr.)

  • Økonomiudvalget: 675
  • Social- og Sundhedsudvalget: 11.510
  • Børne- og Ungdomsudvalget: 3.878
  • Kultur- og Fritidsudvalget: 830
  • Teknisk Udvalg: 479

 

Beløb overført til 2022 (anlæg)

(- angiver merforbrug og beløb er i 1.000 kr.)

  • Økonomiudvalget: 42.758
  • Social- og Sundhedsudvalget: 1.084
  • Børne- og Ungdomsudvalget: 3.327
  • Kultur- og Fritidsudvalget: 559
  • Teknisk Udvalg: 20.089
  • Plan- og Miljøudvalget: -903

I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2021 har Direktionen indstillet en ændret praksis i forhold til overførsel af på driftsområdet.

I regnskabsår 2021 indstiller Direktionen således, at mer- og mindreforbrug vedrørende drift efterlades i 2021. Der er dog tre undtagelser; midler som er disponeret, men hvor det grundet COVID-19 ikke har været muligt at få leveret varer eller udført opgaver, budgetbeløb som er helt eller delvist finansieret af eksterne parter og endelig mer- og mindreforbrug fra selvejende institutioner.

Nulstillingen af de nuværende mer- og mindreforbrug skal ses i lyset af, at Direktionen samtidig foreslås, at der indføres en ny model for overførsler af driftsmidler fra og
med regnskab 2022.

På anlæg og indskud i landsbyggefonden samt puljer er indstillet en overførsel som hidtil, hvor mer- og mindreforbrug overføres og frigives til forbrug i det efterfølgende
regnskabsår.

I forbindelse med overførselsadgangen frigives der i alt 17,4 mio. kr. til forbrug på driftssiden i 2022. På anlæg overføres der 66,9 mio. kr. til forbrug i 2022. Ud over de beløb, som fremgår af tabellerne, overføres der 34,6 mio. kr. vedrørende indskud i Landbyggefonden og diverse puljer.

For at se den budgetmæssige virkning af overførslerne fra 2022-2021 henvises til bilaget til årsberetningen side 310.

I 2020 er der et overskud på ordinær drift på 225,4 mio. kr.

Overskuddet på ordinær drift fremkommer ved at tage kommunens indtægter fra skatter og tilskud/ udligning fratrukket de samlede nettoudgifter på driften samt udgifterne til renter. I 2021 er driftsudgifterne bl.a. påvirket af COVID-19 situationen.

På indtægtssiden er der et mindreforbrug på 13,5 mio. kr. Årsagen er, at der var budgetteret med en modregning i Frederikshavn Kommunes statstilskud, som følge af et aktiesalg i 2019 i HMN Gasnet P/S. Forsyningssekretariatet har imidlertid ikke kunnet opgøre det endelige modregningsbeløb til afregning i 2021 og der er således ikke sket en modregning i kommunens indtægter. Modregningen vil derfor først ske i kommunens indtægter i 2022.

Driftsudgifterne er samlet set 42,3 mio. kr. lavere end budgetteret. I bilaget til årsberetningen kan de enkelte udvalgs forklaringer på afvigelser mellem budget og
regnskab læses.

Det er således den manglende modregning på indtægtssiden og et lavere forbrug på driftsudgifterne, som er hovedforklaringerne på, at resultatet af ordinær drift er 57,0
mio. kr. højere i regnskabet end det budgetterede.

De samlede nettoanlægsudgifter udgjorde 176,7 mio. kr. i 2021. Heraf udgjorde anlægsindtægterne 22,6 mio. kr. mens bruttoanlægsudgiften udgør 199,4 mio. kr. Af bruttoanlægsudgiften er de 131,0 mio. kr. afholdt som kassefinansierede udgifter mens de øvrige 68,4 mio. kr. enten finansieret ved frigivelse af deponerede midler, finansieret ved tilskud eller finansieret af anlægsindtægter.

Resultatopgørelse 2021

Skematisk oversigt findes på side 11 i Bilag til Årsberetning 2021 (pdf)

- minus lig med indtægter, overskud og opsparing.

Skatter

Regnskab: -2.853.148
Korrigeret budget: -2.852.277
Afvigelse: -871

Tilskud/udligning

Regnskab: -1.558.535
Korrigeret budget: -1.545.890
Afvigelse: -12.646

Driftsudgifter

Regnskab: 4.147.870
Korrigeret budget: 4.190.162
Afvigelse: -42.292

Renter

Regnskab: 8.368
Korrigeret budget: 9.524
Afvigelse: -1.156

Resultatet af ordinær driftsvirksomhed

- minus er enten mindreforbrug eller merindtægt

Regnskab: -255.446
Korrigeret budget: -198.480
Afvigelse: -56.965

Anlæg inkl. salgsindtægter

Regnskab: 176.729
Korrigeret budget: 243.175
Afvigelse: -66.446

Resultatet af det skattefinansierede område

- minus er enten mindreforbrug eller merindtægt

Regnskab:-78.716
Korrigeret budget: 44.695
Afvigelse: -123.411

Resultatet af forsyningsområdet

Regnskab: 1.204
Korrigeret budget: 190
Afvigelse: 1.013

Resultatet i alt

- minus er enten mindreforbrug eller merindtægt

Regnskab: -77.513
Korrigeret budget: 44.885
Afvigelse: -122.397

Optagne lån

Regnskab: -39.800
Korrigeret budget: -102.751
Afvigelse: 62.951

Afdrag på lån (langfristet gæld)

Regnskab: 82.692
Korrigeret budget: 84.835
Afvigelse: -2.143

Øvrige balanceforskydninger

Regnskab: 3.708
Korrigeret budget: 11.818
Afvigelse: -8.110

Opsparing til kassen i 2021

Regnskab: -30.913
Korrigeret budget: 38.786
Afvigelse: -69.699