Forurenende stoffer i miljøet
Hvis uheldet er ude, og olietanken springer læk, og olien fosser ud, eller der sker udslip af gylle eller andre forurenende stoffer i miljøet, som kræver umiddelbar hurtig indsats, så ring til alarmcentralen 112.
Alarmcentralen sørger for at rekvirere beredskabet for at standse og afværge ulykken. Beredskabet vil sørge for kontakten til Miljømyndigheden og Miljøvagten.
Underretning om jordforurening
Støder du på jordforurening i forbindelse med jordarbejde, ombygning eller lignende, skal arbejdet standes i det forurenede område, og du skal kontakte Miljøafdelingen i Center for Teknik og Miljø på tlf. 98 45 63 96.
Hos Miljøafdelingen kan du få vejledning om, hvordan du skal forholde dig til jordforurening. Her kan du også få svar på, hvordan en oprydning foregår, og hvilke regler der gælder for håndtering og bortskaffelse af forurenet jord.