Hvad er en faunapassage?
Flere arter af fisk og smådyr er afhængige af, at de kan vandre op- og nedstrøms i vandløb samt mellem vandløbet og havet. Det er derfor afgørende for disse arter, at passagen i vandløbet ikke hindres. En faunapassage sikrer op- og nedstrøms passage for naturligt hjemmehørende arter af fisk og smådyr i et vandløb.
Kommunen er forpligtet til at sikre passage i vandløbet for at sikre vandløbets miljømål efter Miljømålsloven.
Projektgruppe
Frederikshavn Kommune er løbende i dialog med følgende interessenter i forbindelse med projektet:
- Sæby Handelsstandsforening
- Sæby Erhvervsforening
- Sæby Sportsfisker Klub
- Repræsentanter for bredejerne langs projektstrækningen
- Ejer af Sæby Vandmølle
- Nordjyllands Kystmuseum
- Slots- og Kulturstyrelsen
Projektgruppen orienteres om væsentlige trin i projektet, herunder om borgermøder, om valg af rådgiver og entreprenør, om myndighedsafgørelser og evt. klager samt om væsentlige trin i byggefasen.
Januar 2024: Status på projektet
I slutningen af 2023 blev rådgivningsopgaven til detailprojektering sendt i udbud, og i januar 2024 er der indgået aftale med SWECO.
Det betyder, at SWECO står for arbejdet med detailprojektering af det skitseprojekt, som i efteråret 2023 blev fremlagt på det offentlige møde i Sæby.
Vi er i dialog med SWECO om, hvordan processen gribes an og forventer, at der snart igangsættes undersøgelser i området.
Det gælder:
- boringer til grundvandsmonitorering nord for åen på samme vis, som der tidligere er foretaget monitorering syd for åen
- udtagning af prøver der skal afklare, hvordan det opgravede materiale senere skal håndteres
Berørte grundejere får naturligvis besked, inden der udføres arbejde, som berører deres ejendomme.
Vi er også i dialog med DTU-Aqua for at få deres input til projekts udformning, og sætter snart gang i en afklaring og vurdering af projektets mulige påvirkning af beskyttede arter, herunder flagermus.
Spørgsmål og svar
Den 19. september 2023 var 110 borgere mødt op til informationsmøde om det nye skitseprojekt. Der var en række spørgsmål til projektet, som vi deler svarene på herunder.
Vil vandstanden ændre sig i projektområdet?
Svar:
Stryget opbygges sådan, at der ved Langebro sikres en vandstandskote på ca. 2,1 ved en lav sommervandføring. Ned igennem stryget afvikles faldet på en måde, så der ved indløbet imellem spunsvæggene bliver en vandstandskote på ca. 1,5.
Resten af faldet afvikles til Frederikshavnsvej, hvor der bliver en vandstandskote på ca. 0,1. Der sikres en vandspejlskote på 2,0 i de to søer på begge sider af stryget.
*Kote angiver et punkts højde over havniveau.
Hvordan sikres husene langs bredderne?
Svar:
Løsningen bliver lavet sådan, at grundvandstanden opretholdes under husene, og på den måde sikres de mod skader som følge af projektet.
Er der garantier eller forsikringer til ejerne, hvis der alligevel kommer sætningsskader på husene?
Svar:
Kommunen har en forsikring, som gælder for projektets gennemførelse.
Påvirkes husene oppe af åen bag Langebro?
Svar:
Der forventes ingen påvirkning af husene – heller ikke uden for projektområdet. Dette undersøges yderligere i forbindelse med detailprojekteringen.
Vil der fortsat være vandfald ved vandmøllen?
Svar:
Der er et ønske om, at det resterende stemmeværk forsat ligner et aktivt stemmeværk. Derfor afledes der 100 liter pr. sekund over stemmet.
Overholder skitseprojektet kravene, når det ikke er en helt fri faunapassage?
Svar:
Skitseprojektet vurderes til at overholde de krav, der er til en stryg-løsning. Det indebærer bl.a., at faldet er under 10 promille, og at den største del af vandføringen løber i stryget.
Kan man lave en længere og bredere fisketrappe istedet, så mest muligt af stemmeværk bevares?
Svar:
En fisketrappe lever ikke op til lovgivningen, og kan derfor ikke godkendes i dag.
Hvorfor har man valgt en strygløsning, og ikke helt fri faunapassage?
Svar:
Som udgangspunkt skal spærringer fjernes, men der skal også tages hensyn til bl.a. kulturhistorie. Derfor er løsningen at lave et stryg i midten, så møllesø og dele af stemmeværket kan bevares.
Kræver projektet ny lokalplan?
Svar:
Nej.
Hvordan kommer vandet ned til søerne?
Svar:
Der etableres en rørlægning i vandløbets bund, som henter vandet opstrøms Langebro.
I dag er møllesøen ikke oprenset, skal den det?
Svar:
Der renses op således at der bliver sø på begge sider af spunsvæggene. Omfanget af oprensning besluttes efter lodsejerforhandlinger og detailprojektering.
Hvem skal oprense området fremadrettet, så det ikke lukker til?
Svar:
Det skal afklares med de enkelte bredejere, hvilken holdning der er til oprensning. Inden for sø-arealerne påregnes det, at der oprenses så søernes størrelse bibeholdes. I forbindelse med projekteringen forventes der udarbejdet en drifts- og vedligeholdelsesplan. På strækningen opstrøms stryget renses der som udgangspunkt ikke op. Dette er samme princip, som gælder i dag.