Naturakademiet 2023
I starten af 2023 kan du deltage i 5 foredrag om Natur og Landskaber i Vendsyssel, fortalt af forskellige specialister inden for emnerne: Fugle, havet, geologien og naturen generelt.
Den sidste af de 5 aftner bliver med den verdenskendte geolog Minik Rosing. Han er kendt fra adskillige bøger, TV og som foredragsholder om klima og geologi.
Det foregår i Palads Teatret i Frederikshavn, og du vil kunne købe billetter til alle 5 foredrag samlet eller til foredragene enkeltvis.
Prisen er 495,- kr. for alle foredrag, eller 125,- for enkelte foredrag.
Efter foredragsserien er der mulighed for at deltage i en ”vild mad” aften, som afslutning på foredragene.
Hvis der er interesse, laver vi en tur til Hornborgasøen, der er et kendt opholdssted for traner samt bjerget Kinnekulle i Sverige, hvor der besøges stenhuggerier og stenbrud i jagt efter historie og fossiler.
Hør mere om dette den første aften.
Program:
- 18/1 klokken 18.00 til 21.00. Naturakademiet starter op - der serveres en forfriskning. Geolog Jørn Jensen og Naturvejleder Bo Storm.
- 1/2 klokken 17.30 til 20.00. Naturens vidunderlige verden. Naturvejleder Bo Storm.
- 15/2 klokken 17.30 til 20.00. Fuglene omkring os. Ornitolog Kurt Rasmussen.
- 1/3 Klokken 17.30 til 20.00. Havet omkring os. Natur og kulturformidler fra Oceanariet Kim Fogt.
- 15/3 Klokken 18.00 til 21.00. Jordens Geologi og fødsel. Geolog Minik Rosing